Abonnementsartikel

Mange kender til besværet med at få redskabbæreren flyttet på eller af en trailer - og skal det ske mange gange i løbet af en arbejdsdag, er det også en tidskrævende og besværlig affære med at placerer ramperne præcist, inden maskinen læsses på eller af.

Det har maskinhandler Søren Knudsen, SKS Maskiner, nu en løsning på. Han er begyndt at forhandle et nyt trailerkoncept fra den franske producent Cochet, hvor det er muligt at sænke trailerens bagende helt til jorden, så man kan køre sin redskabsbærer eller anden maskine direkte på traileren uden brug af ramper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er heller ikke så stejlt, som hvis man bruger ramper, og det er især en fordel, hvis man skal læsse på eller af traileren mange gange i løbet af dagen, siger Søren Knudsen.

Traileren sænkes til jorden med hjælp af tyngdekraften, og den hæves igen hydraulisk - enten med håndkraft eller elektrisk.

- Jeg begyndte at vise traileren frem ved et par arrangementer hen over sommeren, og kunderne er ret vilde med løsningen. Det er både veludført og høj kvalitet, siger han.

Søren Knudsen forventer at kunne sælge løsningen til balndt andet anlægsgartnere, boligforeninger, landmænd og mange andre professionelle, hvormod den næppe vil slå igennem til private, da prisen er i den høje ende.

SKS Maskiner fremviser løsningen under Agromek i Herning i slutningen af november, hvor nyheden har fået to stjerner.