Abonnementsartikel

Svenningsens har en ny Kubota-traktor med på Agromek. Nyheden er blevet tildelt en stjerne.

Kubota 4072 er en traktor på 74 hk. Den erstatter modellen M7060.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I forhold til den gamle, er der blandt andet blevet mere plads i kabinen med mulighed for et lille passagersæde. Bagliften er også blevet kraftigere med en løftekapacitet på 2,5 ton, siger produktchef Martin Hvidesten fra Svenningsens.

Derudover er Kubota M4072 udstyret med 36/36 transmission som standard og Øko-gear, der sænker motoromdrejningerne ved 40 km/t. Det gør, at traktorens brændstofforbrug reduceres med cirka 20 procent.

Det er Kubotas egen 3,3 liters commonrail dieselmotor på 74 hk med partikelfilter, som er drivkraft. Traktoren har reduceret venderadius og elektrisk vendegear.

- Det er en Kubota maskine hele vejen igennem. Motor, foraksel, transmission, kabine. Alt er lavet af Kubota i Japan. Når man har hele processen in-house, kan ingeniørerne designe maskinen, som de har lyst til. For eksempel sådan noget som firehjuls-trækakslen går ikke neden under. Den er oppe i niveau med det nederste del af fortøjet, siger Martin Hvidesten.

Maskinen er velegnet som læssetraktor eller til mindre redskaber. Derudover er den også målrettet kommunale opgaver i det grønne segment. Størrelsen gør den ligeledes interessant til hobbylandbrug.