Abonnementsartikel

"En af juledagene sidste år, hvor en familie ikke var hjemme, fik de en alarm på telefonen - det var fra deres røgalarm. Hjemme igen fandt de huset fyldt med massiv røg. De havde glemt en juledekoration i stuen. Alt i huset skulle rengøres, stue, køkken og alrum skulle males og en del gulve slibes og behandles. Det varede næsten tre måneder før huset igen var beboeligt. Heldigvis, havde de taget hunden med, da de kørte".

- Det er et enkelt skadeeksempel og så kunne det have gået meget være. Levende lys er en risiko, men hører jo julen til, siger Svend-Anker Worm fra Topdanmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Pas på de levende lys

Ifølge TopDanmark kan mange af de brande, vi ser i julen, undgås med lidt forebyggelse, hvis både børn og voksne er opmærksomme. Man bør undgå at stille lysene tæt på gardiner, lidt træk fra vinduet eller en dør der åbnes, er tit nok til at lyset blafrer og der opstår en brand.

Det er heller ikke nogen god idé at stille bloklys eller dekorationer direkte på et bord. Sæt dem i stedet på en tallerken eller et fad, og husk, at de skal være ude for børn og husdyrs rækkevidde, lyder rådet fra forsikringsselskabet.

- Derudover er det vigtigt, at man aldrig går fra levende lys. Og hvis man ikke har en røgalarm, så er det tid at få en installeret. Hvis man allerede har en, så er det en god ide at tjekke batterierne, siger Svend-Anker Worm.

Brandfarlig madlavning

Det er ikke kun lys, der udgør en brandfare. Også i køkkenet, skal man være opmærksom. Mad, der er brændt på, kan nemlig i værste fald få store konsekvenser.

- Man tænker måske ikke på, at der kan opstå brand, fordi man glemmer at skrue ned for komfuret. Ikke desto mindre oplever vi hvert år i december brande, som er opstået i gryder. Derfor er det vigtigt at tjekke komfuret en ekstra gang før du forlader køkkenet og sætter dig til bords, siger Svend-Anker Worm, der minder om, at man aldrig må bruge vand til at slukke, hvis der er gået ild i væsker eller fedtstof.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man skal derimod kvæle ilden. Det kan for eksempel være et grydelåg, et brandtæppe eller noget andet ikke brandbart.