Abonnementsartikel

Julen er traditionelt kendt for julelys. Og ofte rigtig mange af dem. Det betyder emd andre ord, at strømforbruget er stærkt stigende gennem december måned, kulminerende med juleaften. derfor har Energistyrelsen samlet en række gode råd til, hvordan du sparer på energien i julen, si vi med juleglæde viderebringer:

LED er godt

Skal du have nye julelyskæder i år, så vælg dem med timer og LED-pærer. LED-pærer bruger mindre strøm og holder længere end glødepærer og halogener - og med en indbygget timer sikrer du, at de kun lyser i de timer, der er brug for det.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Udnyt eftervarmen

Ovn, massekogeplader og glaskeramiske kogeplader er varme et stykke tid efter, de bliver slukket. Den varme kan du udnytte ved at slukke nogle minutter før, maden er helt færdig.

Brug mikroovnen

Opvarm og tilbered små portioner i mikrobølgeovnen i stedet for at bruge ovn eller kogeplade. På den måde kan du spare ca. 70 procent af strømforbruget.

Tø op i køleskabet

Har du julegåsen eller stegen i fryseren, så tag den ud af fryseren i god tid og lad den tø op i køleskabet. Så sparer køleskabet strøm.

Skyl ikke af

Du behøver ikke skylle servicet af, inden du stiller det i opvaskemaskinen. Langt de fleste maskiner kan sagtens vaske rent, selvom du kun skraber maden af tallerknerne. Luk lågen helt - så tørrer madresterne ikke ind.