Julen er ikke blot er hjerternes fest, men også mavernes. I hvert fald hvis man ser undersøgelsen fra YouGov, der viser, at knap hver anden dansker har oplevet at proppe sig med så meget julemad, at de blev utilpasse af det. Danskerne er dog ene om at have så stor kærlighed for and, chips og risalamande - i udlandet kommer man nemlig noget ganske andet på gaflen.
Kötbullar og lutefisk
Vi har normalt en del tilfælles med vores naboer mod nord, men deres madtraditioner vil vi næppe bytte med - heller ikke til jul.
Mens 74 procent af danskerne spiser flæskesteg og 84 procent får and ifølge Taffels jule-ande-lyse, er svenskerne så vilde med deres kötbullar, at det er en del af deres "julbord", der minder om vores julefrokost. Den 24. får de blandt andet kötbullar og lutfisk - men også det - i vores øjne - mere traditionelle som marineret sild, laks, pølser, skinke, patéer, rødbedesalat og svensk knækbrød.
Finnernes julemiddag minder også mere om et julefrokostbord med postej og skinke.
Det bliver lidt bedre hos nordmændene, der har flæskesteg, frikadeller og julepølser. Men så tilføjer de surkål med kommen, tørrede, røgede lammeribben, kålrabimos, ærtestuvning, torsk med smeltet smør i hakkede æg og igen lutefisk - torsk, der er ludbehandlet, tørret og dampet. Det er måske ikke alle steder, man bør håbe på, at julen varer lige til påske.
Syv slags småkager
Når du er kommet igennem den omgang, venter der til gengæld syv forskellige slags hjemmebagte småkager som dessert (eller belønning) i Norge. I Danmark er det ikke lige så almindeligt, for det er kun 48 procent af os, der selv bager småkager og 44 procent, som selv laver konfekt.
I Finland og Sverige deler vi næsten tradition, da de spiser risengrød med en mandel i - men altså uden flødeskum og hakkede mandler, som gør det til risalamande, der er en dansk opfindelse og spises af 97 procent af danskerne. I Sverige kan det dog diskuteres, om det altid er en fordel at få mandlen eller ej: Det er nemlig den, der får mandlen, som skal giftes næste gang. Her kommer man formentlig uden om diskussionen om, hvorvidt man må lægge mandlen i børnenes skål på forhånd. Det er heller ikke så udbredt i Danmark. Der er i hvert fald kun én mandel i hos 97 procent af os.
Heller ikke i Rigsfællesskabet er vi helt enige. I Grønland får nogle flæskesteg, and, gås og kalkun, men det er lige så "normalt" at få både sæl, hval, ørred, moskusokse og sågar julemandens hjælpere - rensdyr.
Grød i loftet og karper i karret
Ser vi mod den anden grænse, nemlig Tyskland, er udgangspunktet godt. De får gås, and og kalkun i julemåneden. Dog spiser de det med knödel, der er kogte boller af kartoffelmos, og så er det ikke engang på juleaften. Hvis der er noget, tyskerne elsker, så er det "wurst". Juleaften er ingen undtagelse, og her får de noget, de fleste herhjemme vil forbinde med sommermånederne, nemlig pølser og kartoffelsalat. Faktisk spiser 39 procent af fynboerne også pølser i form af julemedister mod kun 10 procent på Bornholm og Sjælland.
Russerne er til gengæld helt med på grødvognen, som vi er - bortset fra, at de ikke bare spiser den, men kaster den op i loftet. Sidder den fast, bliver høsten god næste år. I Slovakiet og Ukraine er det skiftet ud med budding, og jo mere der sidder fast, jo heldigere er du. Svend Auken, der var folketingspolitiker og formand for Socialdemokratiet, var blandt andet kendt for sit citat: #At holde De Radikale fast på en mening, er som at sømme budding fast på en væg". Det viser sig, at han kunne have sparet besværet og blot kastet det i loftet i stedet. I både England og Irland kommer man heller ikke uden om budding, Christmas Pudding, som de dog rent faktisk holder på tallerkenen,
Ingen må være alene i Polen
I Polen tager man det bogstaveligt, at ingen bør være alene juleaften. Derfor er der altid dækket op til en ekstra gæst ved bordet. Det er dog ikke kun ved bordet, de er åbne for gæster, for i badekarret svømmer der karper rundt. Selvom polakkerne udtrykker, at de ?faster? juleaften, betyder det blot, at de ikke spiser kød. Derfor er der fisk på bordet - og i karret, da de først bliver slået ihjel lige inden middagen. På første juledag holder de en slags julefrokost, hvor de får 12 + 1 retter bestående af blandt andet karpe og rødbedesuppe for at mindes Jesus' tolv disciple og fødselaren selv. Maden skylles - naturligvis - ned med vodka, hvor vi er mere til snaps.
I Frankrig har man samme tradition, men for de søde sager: De nyder 13 forskellige desserter. Til hovedret får de sædvanen tro østers, fjerkræ og foie gras. Italienerne ændrer heller ikke meget. Selvom det er jul, skal de stadig have deres pasta - og masser af det. Særligt lasagnen er en populær spise, når der fejres jul i støvlelandet.
For spanierne handler det mere om at få noget, der markerer, at det er en særlig aften. Det kan både være kalkun, lam eller skaldyr og varierer i de forskellige regioner. I Portugal får de det, der tilnærmelsesvis kan minde om en af de danske nytårsretter: torsk, kartofler og kål. Deres dessert består af en frugtkage kaldet "Bolo Rei", der gemmer på en enkelt bønne. Her fungerer det nærmere som en "straf" end en mandelgave, for den der finder bønnen, skal sørge for kagen året efter. Omkring 1500-tallet var det også en bønne, man skulle finde i Danmark, og den der fandt den, var konge for en aften.
Humus ved midnat
I Holland får man kerstol, der er en særlig slags julebrød af mandelmel med lokale krydderier. I USA er de glade for kalkun til både thanksgiving og jul, og så er det en tradition at spise "pumpkin pie". I de kristne hjem i Libanon, sætter de sig først til bords 23.59 og spiser hummus, shawarma-lignende kød, fritter, hvidløg, tabouleh-salat og fransk julekage. Tyrkerne er med på hummus-holdet, men får også kalkun. I Venezuela spiser de tamales, der er majswraps med kød. I Australien får de gerne fisk og skaldyr på stranden efterfulgt af pavlova til dessert.
Når det gælder mærkelig julemad, er det alligevel Japan, der tager prisen. Selvom de ikke fejrer jul, er det blevet en tradition for japanerne at spise på KFC - Kentucky Fried Chicken, der er kendt for deres friteret kylling. Det startede i 70'erne, da turister savnede kalkunen juleaften og fandt trøst på bunden af den fedtede spand med kyllingevinger. Det er dog ikke længere forbeholdt turisterne. Efter KFC lavede kampagnen "Jul = Kentucky" blev det så populært, at japanerne bestiller bord på den amerikanske fastfoodkæde flere måneder i forvejen. Vi er nok mere klar på junkfood-vognen dagen efter en julefrokost.
Hvad med os selv?
Selvom vi har svært ved at forestille os samme glæde, hvis der blev disket op med köttbullar, lutefisk, rensdyr, budding, kartoffelsalat og lasagne, så undrer andre sig måske også over vores mærkværdige madtraditioner. For ærligt talt, selvom det er lækkert, så er det ikke normalt, at man hælder en øl over sin mad - men det er okay bare fordi det er nisseøl på risengrød.
Det er heller ikke normalt, at man bruger massevis af sukker i køkkenet, når det ikke drejer sig om bagværk, alligevel steger vi kartofler i den klistrede sukkermasse. Selv vores elskede risalamande findes kun, fordi det blev skabt ved et tilfælde på Hotel D'Angleterre, hvor en kok var nødt til at improvisere en dessert frem til de fornemme gæster. Her havde han tilfældigvis en rest grød til overs - og resten er historie. Og så kommer vi ikke udenom det mærkværdige i, at vi åbner en pose saltede, knasende Taffel kartoffelchips til hovedretten og ikke som snack, som de fleste ellers gør rundt i verden.
- Danskerne køber tre gange så mange franske kartofler i december, som de gør per måned resten af året. Og noget siger mig, at det ikke er fordi, vi holder flere filmaftener i julemåneden, men fordi vi ikke vil undvære dem til sovsen, siger Ronni Köhl-Holk, som er marketingchef hos Taffel og fortsætter:
- Det viser vores jule-ande-lyse også fra sidste år. Det er simpelthen en tradition for danskerne med det salte og sprøde supplement til den tunge julemad.
65 procent af os spiser franske kartofler til julemaden. Det er særligt vest for Storebælt, man er glade for snacken, der også har fået tilnavnet "Jydenachos", når det dyppes i den brune sovs lavet på fedt fra stegen. Hele 87 procent af nordjyderne vil ikke vil undvære de sprøde kartofler. Selvom vi formentlig kan være enige om, at vi ikke vil bytte vores julemad ud med hverken svenskerne, tyskerne eller japanerne, så er vi heller ikke helt enige om maden i vores egen lille andedam - for netop spørgsmålet om and eller flæskesteg, kan stadig dele vandene herhjemme. 97 procent af danskerne er dog enige om, at de brunede kartofler hører sig til, og at gaverne først må åbnes, når vi har spist os mætte og glade.
