Abonnementsartikel

Naturstyrelsens to afdelinger i Østsjælland og Midtjylland er blevet lukket fra den første januar. Samtidig har 30 medarbejdere valgt at acceptere tilbuddet om frivillig fratrædelse.

"Tilpasningen," som Naturstyrelsen kalder det i sin pressemeddelelse, kommer, fordi der mangler 20 millioner kroner om året for at få økonomien til at hænge sammen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er aldrig sjovt at skulle skrumpe en organisation. Vores ændringer kommer til at have betydning for mange af vores ansatte, hvor en del skifter arbejdssted, får nye arealer, som de skal lære at kende, mens 30 frivilligt har valgt at tage imod den fratrædelse, som vi tilbød., siger direktør i Naturstyrelsen Peter Ilsøe.

Vi har taget ændringerne meget alvorligt og forsøgt at køre en så god proces som muligt og tage flest mulige hensyn til vores ansatte,

Direktør i Naturstyrelsen Peter Ilsøe

61 medarbejdere rykker

I alt rykker 61 medarbejdere fra en enhed til en anden. Størstedelen flytter de to nedlagte enheder til Vestjylland og Hovedstaden, som bliver større.

Samtidig omfordeles 94 af Naturstyrelsens arealer, så det fremover er en anden enhed, som forvalter arealet. Formålet med at omfordele knap 28.452 hektar er, at enhederne fremover følger kommunegrænserne i højere grad end i dag.

- Naturstyrelsen vil fortsat være at finde i hele landet. Danskerne vil fortsat møde folk i grønt tøj i skovene, på hederne og de andre naturområder, som vi forvalter, siger Peter Ilsøe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Over de kommende år skal der desuden udliciteres opgaver, der svarer til cirka 70 årsværk. Med ændringerne vil Naturstyrelsen have reduceret sin samlede medarbejderstab med cirka 100 ansatte i 2021.