Abonnementsartikel

I Danmark pendler den gennemsnitlige dansker, ifølge Danmarks Statistik, 21,5 kilometer i forbindelse med arbejdet. Vælger ca. 80 procent af danskerne at tage bilen og køre i danskernes favoritbil, Peugeot 208, vil dette betyde et CO2-udslip på ca. 1,88 kg om dagen pr. indbygger. Dette resulterer, ifølge en ny undersøgelse fra den grønne sammenligningstjeneste GreenMatch.dk, i, at danskerne i gennemsnit udleder 9,4 kg CO2 per indbygger på en almindelig arbejdsuge - blot ved pendling til og fra arbejde.

Sjællændere pendler mest

De værste CO2-syndere, når det kommer til pendling, skal findes i Region Sjælland. Indbyggerne i denne region udleder i gennemsnit 11,87 kg CO2 per indbygger på en arbejdsuge på fem dage. Til sammenligning udleder Region Hovedstadens indbyggere kun 7,1 kg CO2 per indbygger. Dette skyldes selvsagt, at pendlingsafstanden er langt større i Region Sjælland. I gennemsnit pendler indbyggerne fra Region Sjælland 28 kilometer til og fra arbejde. Derimod pendles der i gennemsnit kun 17 kilometer i Region Hovedstaden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Elbiler halverer udslippet

I en undersøgelse, foretaget af Klimarådet i starten af 2018, konkluderes det, at en elbil udleder betydeligt mindre CO2 i dens levetid sammenlignet med de traditionelle biler. Kører du i en mellemklassebil, som eksempelvis Volkswagen Golf med en dieselmotor, udleder du 109,5 gram CO2 per kilometer.

Ifølge Klimarådet vil den samme størrelse elbil, der kører 200.000 kilometer over dens levetid, udlede halvt så meget CO2. Der er derved en del at spare på CO2-kontoen ved at vælge en elbil næste gang, du skal købe en bil, som du skal bruge til at pendle til og fra arbejde.