Abonnementsartikel

Miljøstyrelsen anbefaler, at man køber klar-til-brug-midler, fordi det sikrer, at forbrugeren doserer midlerne rigtigt. Samtidig mindsker det risikoen for spild eller kontakt med huden, når man skal opblande de koncentrerede midler.

Det falder godt i tråd med den politiske aftale, som netop er indgået. Fremover bliver det nemlig kun tilladt for private at købe og anvende pesticider, der er opblandet og klar-til-brug eller koncentrerede pesticider, hvor der er en lav risiko, som for eksempel. pelargonsyre. Dette betyder blandt andet at det fremover ikke vil være tilladt at købe koncentrerede glyphosat-produkter uden autorisation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under en fjerdedel af de solgte midler blev solgt som færdigopblandede i 2017, viser Miljøstyrelsens årlige opgørelse over detailhandlens indkøb af pesticider ? den såkaldte Havestatistik.

Den rigtige retning

Opgørelsen viser også, at salget går i den rigtige retning. I 2017 indkøbte havecentrene og butikkerne nemlig færre pesticider til det private marked end nogensinde før. Butikkerne indkøbte pesticider med i alt 20 ton aktivstoffer til privat brug,og det er et lille fald på knap 0,3 ton i forhold til året før.

Faktisk er det fjerde år i træk, at detailhandlens indkøb af pesticider til private falder, og mængden er den laveste i de 11 år, Miljøstyrelsen har lavet opgørelsen.

59 procent af salget af aktivstoffer udgøres af aktivstoffet glyphosat, som findes i blandt andet Roundup. En mindre del er mosmidler, skadedyrsmidler og svampemidler.

- Vi glæder os over, at den samlede mængde aktivstoffer er faldende, og nu er den det laveste i de 11 år, vi har lavet opgørelsen. Det betyder alt andet lige, at tendensen går mod et lavere forbrug af pesticider i de private haver, siger Charlotta Wallensten, kontorchef i Miljøstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I opgørelsen for 2016 lignede det ellers en stigning i andelen af klar-til-brug midler. Det skyldtes dog, at et nyt og populært middel med aktivstoffet glyphosat ved en fejl var registreret i en forkert kategori i Miljøstyrelsens database.