Abonnementsartikel

For et par år siden indledte firmaet Skovmek ved Fredericia et tæt samarbejde om skovvogne med producenten BMF. Der er tale om et estisk firma, der siden 2001 har specialiseret sig i produktion af skovvogne, og fabrikken producerer selv både kran og vogn helt fra bunden.

Og det er et samarbejde, indehaver Anders Gundtoft bestemt ikke fortryder. Især er han begejstret for firmaets nyeste skud på stammen, skovvognen BMF 10T2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er kun et år siden, den kom frem, og vi har kun haft gode erfaringer med den, fortæller Anders Gundtoft.

- Den nye BMF 10T2 udmærker sig groft sagt ved at kunne det samme som de store professionelle 16-17 tons vogne. Det vil sige faste kæpstokke med forbredringsmulighed samt udtræksmulighed på det bagerste sæt kæpstokke.

Sammensættes efter behov

Den estiske skovvogn fås med kranstørrelserne 6,5 og 7,2 meter, som kan styres med følgende ventilblokke; manuel, hydraulisk forstyring, elektrisk og fjernbetjent. Den leveres som standard med flopdown støttefødder, som er med til at sikre god stabilitet under på- og aflæsning.

- Generelt kan den sættes sammen efter behov, og for de professionelle brugere monterer vi ofte hjultræk i form af det traditionelle Robson-træk, men også det integrerede Blackbruin træk er muligt, siger Anders Gundtoft.

Anders Gundtoft har siden 2008 drevet handel med skovmaskiner, og i 2011 etablerede han virksomheden Skovmek. Her er det mærker som Lasco, Rabaud, Rayco, finske Micanil og som nævnt estiske BMF, der fylder op i varelageret.