Ny teknik bag Husvarnas nye 50cc kædesave.

Det er en meget tilfreds nyudnævnt salgsdirektør for producenten Husqvarna, som i disse dage kan præsentere en brandvarm nyhed. Fra den svenske producent kommer nu en helt ny generation af 50cc-save. Der er tale om om 545 Mark II og 550 XP Mark II, og begge er bygget fra bunden med nyudviklet teknik, så de nye kædesave matcher kravene fra professionelle skovhuggere og arboristers .

- Vores Mark ll save er ikke bare nye motorsave. De er en helt ny generation af 50cc-save. Alle vitale dele er udviklet fra bunden. Husqvarna 550 XP® Mark II har en fuldstændig overlegen skæreevne og har været igennem de mest ekstreme tests for at sikre, at den opfylder - og overgår - professionelles krav, siger Husqvarna Danmarks salgsdirektør, Michael Schösser.

Forbedret med 13 procent

Husqvarna 545 Mark II og 550 XP Mark II udviklet til fældning, afgrening og skæring af små og mellemstore træer, og Husqvarnas egne test viser, at kædesavene er forbedret med 13 procent sammenlignet med den tidligere generation af 50cc motorsave. Forbedringen skyldes ifølge producenten flere faktorer: Bedre luftstrøm, der cirkulerer luften rundt og optimerer kølingen, flere køleflader afleder cylindervarmen, isolerende varmeskjold holder varmen ude af karburatorrummet, så maskinen lettere kan starte under varme forhold , og endelig en lyddæmper, der holder temperaturen nede.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Nyudviklet luftfilter

Udover de nævne forbedringer er 50cc-savene også blevet udstyret med et nyt luftfilterdesign samt en ny optimeret version af AutoTune, der er Husqvarnas tændingsmodul-software og karburatorkalibrering.

- Den nye generation af 50cc-save er lette at bruge og manøvrere rundt med, og så er det en lækker detalje, at savene har opvarmede håndtag, så du ikke fryser fingrene af i vinterkulden, siger Michael Schösser.

Motorsavene er fremstillet i Huskvarna, Sverige og er udstyret med X-CUT-kæden SP33G og X-force-sværd. De har henholdsvis en kædehastighed på op til 25,4 m/s og op til 26,1 m/s.