Importør Stenderup A/S i Rødding har indgået samarbejde med Sylvester A/S i Kolding om salg af Gehl.

Gehl minilæssere er på vej på hylderne hos Sylvester A/S i Kolding.

Sylvester A/S er ejet af Tom Sylvester og har landsdækkende salg af Volvo minilæssere- og gravere. Tom Sylvester er glad for det nye samarbejde med Stenderup.

- Vores målgruppe er i dag anlægsgartnere, entreprenører og industrien. Vi føler, at Gehl minilæssere er en naturlig udvidelse af vores sortiment, som i dag primært består af Volvo minigravere, siger Tom Sylvester.

Hos importør Stenderup A/S er de også rigtig glade for at udvide forhandlernetværket, hvor administrerende direktør Troels Stausholm Jensen udtaler:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi er utroligt glade for at byde Sylvester A/S velkommen i Gehl-familien. Vi er sikre på at deres store produkt- og markedskendskab vil medføre succes i salg af Gehl minilæssere, siger Troels Stausholm Jensen.

Salgschef Henrik Lund fra Stenderup A/S supplerer:

- Særligt Gehl AL440 passer perfekt til anlægsbranchen, da maskinen kan transporteres på en maskintrailer og kan løfte en palle sten, samtidig med at maskinen også har en god løftehøjde, siger Henrik Lund.

Det er muligt at se bestseller Gehl AL340 og Gehl AL440 hos Sylvester A/S til Åbent Hus 2019 hos Sylvester A/S 22 og 23 februar.

MAN