Abonnementsartikel

Det ligner en win-win-win og måske endnu mere win for anlægsgartnerfirmaet OKNygaard, som er med helt i front blandt landets grønne aktører.

For godt et år siden udskiftede koncernen stort set alle håndholdte maskiner i afdelingerne i Vejle, Kolding og Kruså. Man gik fra benzin til el, hvor det overhovedet var muligt, og nu dokumenterer en undersøgelse, at satsningen er en succes. Der er sat flueben ud for felterne "bedre økonomi", "bedre miljø" og selv feltet "tilfredse medarbejdere" har fået et hak.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En del af vores ansatte var fra starten skeptiske med hensyn til batterimaskinernes kapacitet i forhold til de benzindrevne. Men fordelene har vist sig klart større end ulemperne. Vores seneste brugerundersøgelse viser da også, at stemningen blandt medarbejderne er skiftet til positiv, forklarer afdelingschef Erik Larsen hos OKNygaard.

Flere og flere kommuner og erhvervskunder øger fokus på grøn drift og efterspørger miljørigtige maskiner i deres udbud.

Afdelingschef Erik Larsen

OKNygaard

Tonsvis af fordele

Evalueringerne viser desuden, at man er lykkes med at spare på flere fronter. Man har sparet på driften, da batterimaskinerne ikke har sliddele, som skal skiftes ud. Man arbejder lettere med maskinerne, da de er mindre tunge, end de benzindrevne. Ej heller arbejder man længere i benzindampe, og maskinerne er stort set vibrationsfri, lyder det fra Erik Larsen, som også kan løfte sløret for en besparelse for miljøet på 2,6 ton CO2.

- Det er miljøet helt sikkert godt tilfreds med, siger han og fortæller, at ikke alle er glade for at støjen og benzindunsterne er væk.

- En del kunder har bemærket, at vi har klippet hæk tidligt om morgen uden støj. Men generelt har vi nok ikke været gode nok at fortælle om overgangen til batterier. Det er lidt paradoksalt, at kunderne ikke har hørt nok til, at de ikke har hørt os, siger afdelingschefen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere med el

Et tæt samarbejde med Husqvarna og maskinforretningen Vemas sendte 101 funklende nye Husqvarna-maskiner ud i de tre sydjyske OKNygaard-afdelinger. Med fulgte Husqvarnas Fleet Service til styring af såvel de nye maskiner som af andet materiel. Og der er basis for at udvide samarbejdet.

- Flere og flere kommuner og erhvervskunder øger fokus på grøn drift og efterspørger miljørigtige maskiner i deres udbud. Ikke mindst kommunerne stiller i stadig højere grad krav om, at vi bruger el-værktøj og el-biler. Det er en tendens, som vi vil møde med yderligere investeringer og fokus på batteriløsninger til driften, siger Erik Larsen.