Abonnementsartikel

Forligskredsen bag Energiaftalen har besluttet, at Danmarks største havvindpark skal ligge i Nordsøen. Den kommende kæmpepark, som navngives Thor bliver udbudt i 2019, skal levere strøm til 800.000 husstande og vil skabe over 8.000 jobs i anlægsfasen.

- Vi tager et syvmileskridt på Danmarks vej mod klimaneutralitet. Den kommende havvindpark bliver vores klart største, og den vil levere et stort bidrag til lokal vækst og den grønne omstilling, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Havvind er en dansk specialitet, og Nordsøen er godt på vej til at blive et Silicon Valley for havvind, hvilket kun bliver understreget i dag.

Tæt konkurrence

Placeringen i Nordsøen blev valgt i tæt konkurrence med en placering ved Kriegers Flak i Østersøen. I sidste ende blev Nordsøen valgt, fordi placeringen 20 km ude på vandet giver danskerne mest grøn energi for pengene.

I løbet af januar har energi-, forsynings- og klimaministeren holdt møder med borgmestre fra ni henholdsvis vestjyske og østsjællandske kommuner om placeringen af havvindparken, og overordnet set er den lokale opbakning til havvind ? både i Øst- og Vestdanmark ? god.

- Jeg er glad for, at vi både på Christiansborg og ude i kommunerne støtter op om havvind. Vi har holdt kommunernes ønsker op mod vores forpligtigelse til at gøre den grønne omstilling så billig som mulig, og jeg synes placeringen i Nordsøen rammer en god balance, siger Lars Chr. Lilleholt.