Rose-ekspert Rosa Eskelund giver her gode råd - der virker - til bekæmpelse af skadedyr i drivhuset.

Alle rosen-elskere kender dem: Skadedyr som lus og mider. Får de lov at brede sig uden modstand, kan det hurtigt være slut med de smukke blomster. Det føles ikke godt at bruge kemikalier til bekæmpelse af skadedyrene, men heldigvis er der en anden metode, nemlig biologisk bekæmpelse.

Her giver Rosa Eskelund fra Roses Forever tips ud fra egne erfaringer med brug af biologisk bekæmpelse. Rosa Eskelund benytter sig udelukkende af biologisk bekæmpelse i sine drivhuse.

(Inden man går i gang er det vigtigt, at man får konstateret, hvilke skadedyr, man har i roserne. Red.)

Rosa Eskelund:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hvis man har roser, krydderurter eller andet i sit drivhus og er træt af skadedyr, så kan man bruge biologisk bekæmpelse med nyttedyr, som for eksempel snyltehvepse. Man får dem i glas, som man anbringer i drivhuset. Så flyver de ud og begynder at lægge æg i bladlusene, som dør efter kort tid. Æggene danner nye snyltehvepse, som så tager ud og finder andre lus. Når jeg sætter snyltehvepse ud her i foråret, så bliver der ved med at være snyltehvepse hele sæsonen, og de snupper alle lusene.

Det er det eneste, der virker. Alt det der med at spule og så videre, det virker ikke.

Derudover sætter jeg rovmider ud, som tager spindemider og trips (tordenfluer). Man får rovmiderne hjem i poser, hvor de ligger i klid. Så bliver de udklækket, når det bliver lunt inde i drivhuset, og så kravler de ud af et lille hul i posen. Herefter går de i gang med at finde, hvad der er af skadedyr.

Det fungerer, og så er de altså til at købe for penge.