sonsoreret-indhold

Abonnementsartikel

Hvad det helt præcis betyder er, at danskerne gerne vil opleve det lokale når de besøger en destination. De vil gerne have det uspolerede, hvor de kan føle, at de lever ligesom de lokale, uden alt for mange turister omkring dem.Hvis du drømmer om det samme, får du her lidt inspiration til, hvordan du kan opleve det autentiske og lokale på din næste ferie.

Hvad er den 'autentiske' ferieoplevelse?

Der findes mange definitioner på, hvad autentisk betyder. I feriesammenhæng skal det forstås som noget, der er uberørt af turister. Hvis du kender udtrykket 'Disneyficeret', er du måske mere med. Det er et udtryk for, at en destination er blevet påvirket så meget af turister og firmaer, som prøver at tjene penge på turister, at det ikke har noget med den lokale befolkning eller kultur at gøre mere.

Det er der mange danske turister, som gerne vil undgå. Derfor søger de nye rejsemål, der kan tilbyde dem oplevelser, som er i tråd med, hvordan den lokale befolkning lever deres liv - de vil gerne opleve noget nyt og ikke bare se noget nyt.

Sådan kan du få autentiske oplevelser på din næste ferie

Hvis flere og flere turister får smag for det autentiske, er risikoen at rejsedestinationer, som ikke er så populære rejsemål for turister, og derfor kan tilbyde mere autentiske oplevelser, hurtigt bliver overrendt efter de bliver 'opdaget'.

Men det skal ikke holde dig tilbage fra at søge lokale og autentiske oplevelser. En mulighed er at finde oplevelser, som er arrangeret af den lokale befolkning og ikke af et rejsebureau. Et eksempel på dette kunne være i Australien. Her kan du bestille ture, hvor den indfødte befolkning, Aboriginals, viser dig rundt i landets vilde natur, du kan deltage i deres festivaler og lære at danse som dem.

Hvis du undersøger, hvad der er specielt for din feriedestinations kultur, kan du meget nemmere skelne mellem, hvad rejseselskaberne prøver at promovere som 'lokale kultur' og, hvad de indfødte mener om dette.

Madoplevelser - maden fortæller meget om en lokal kultur

Hvis du vil have lokale oplevelser, men ikke udelukkende vælger din destination for at få autentiske oplevelser fra den lokale kultur, er mad en rigtig sjov måde at komme ind til kernen af din destinations kultur. De fleste lande har en speciel madkultur - i Danmark spiser vi flæskesteg og smørrebrød, i Italien har de pasta og pizza og i Malaysia har de Char Koay Teow.

Der er masser af muligheder for at opleve det lokale, og hvis du er modig, kan du virkelig få nogle fede og sjove oplevelser, hvis du kaster dig ud i at smage noget nyt. Og de fleste lokale restauranter elsker at fortælle historier om, hvorfor maden er så speciel for deres kultur. Så et ekstra tip er at snakke så meget som muligt med de lokale - hvis sprogbarrieren ellers tillader det.

Tag på dykkerferie og oplev det totalt uberørte

Et sidste tip, til dig der vil opleve det uberørte på din rejse, er at tage på dykkerferie - eller bare dykke på din ferie.

Hvis du drømmer om en helt unik atmosfære, hvor du er totalt upåvirket af andre turister og firmaers neonlys i turistparadiserne, skal du virkelig overveje om dykning ikke er noget for dig.

Under vandet kan du opleve det totalt uberørte og få lov til at leve dig ind i, hvordan den lokale befolkning har levet i gamle dage, når de fiskede med harpuner og buer.

Samtidig er noget af det smukkeste natur verden har at byde på at finde under havets overflade. Her kan du finde koralrev, som er omkring 10.000 år gamle, gamle skibsvrag fra svundne tider og de smukkeste fisk i alle verdens farver. Alt sammen i total stilhed, uden larm og støj fra andre turister.

Vælg det rigtige dykkerudstyr til din næste dykkerferie og se disse test af dykkerudstyr, så du er helt klar til at opleve verden fra en helt ny vinkel.

Kom godt afsted med den rigtige rejsekuffert - så du få alt din habengut med på ferien og have gaverne med hjem til familien.