Noget, der er skønt ved den danske sommer, er, at vi endelig kan være udenfor. Vi kan endelig tage ud og rigtig udforske den danske natur. Uden du skal tænke på regn, slud, sne, frostgrader eller mudder. Der er pludselig overskud til at gå de smukke, lange ture. Noget, vi danskere også kan glemme, er, at vi sidder inde med en rigtig skøn natur. En natur som ikke er ens landet rundt. Der er masser forskellige steder at opleve med forskellige oplevelser og forskellig natur. Derfor skal der slås et slag for flere oplevelser i den danske natur under solens varme. Det er blot frem med danmarkskortet og ud i naturen.
Gudenåen
Har du lyst til at udforske den danske natur, er den smukke Gudenå klart et must. Langs Gudenåen har vi de smukkeste vandreruter. Der er for eksempel Trækstien, som er en vandresti, der går langs Gudenåen fra Silkeborg til Randers. Det er i alt 70 kilometers idyllisk vandring i et varieret landskab. Du kan gå lidt af ruten eller tage et telt med på ryggen og tage alle 70 kilometer.
Svanninge Bakker
Svanninge Bakker er et helt fantastisk naturområde på Sydfyn. Faktisk bliver det kaldt Se Sydfynske Alper. Det er et kæmpe område med skov, vandhuller og flotte åbne grønne arealer. Et vaskeægte guldaldermaleri. Der findes et hav af vandreruter, hvor du nemt kan have en skøn heldagstur.
Råbjerg Mile og Grenen
Du kan også overveje et smut til Nordjylland. Nærmere Råbjerg Mile mellem Skagen og Frederikshavn. Her finder du Danmarks største vandreklit bestående have hele 3,5 kubikmeter sand på et areal af cirka én kilometer. Et fantastisk smukt syn, og en tur der sagtens kan kombineres med et smut forbi Grenen i Skagen, som også er et af de unikke steder i Danmark.
Knudeklint
Knudeklint er den største molerklint beliggende på Fur. Det er en enorm klint, og nogle steder endda mere end 30 meter høj. I dag er det et fredet område, hvor du også kan være heldig at se sæler, vadefugle og fiskehejrer. Der er endda snak om, at det skal på UNESCOs liste over unikke naturseværdigheder.
Møns Klint
Er du vild med Knudeklint, vil du også elske Mønsklint. Danmarks største klint der strækker sig over syv kilometer og op til 128 meter høj. Der er en fantastisk natur heromkring og du kan se 18 forskellige orkideer, og hvis du er heldig møde en vandrefalk.
Hammershus Slotsruin
Er du vild med historie, bør du besøge skønne solskinsø Bornholm og ikke mindst Hammershus. For dig der ikke allerede ved det, er Hammershus en ruin af en middelalderborg. Det er endda Nordeuropas største borgruin, grundlagt omkring 1200-tallet. Det er en fantastisk oplevelse, og du kan sagtens bruge timer her.
Nationalpark Vadehavet
En sommerdag er også skøn ved havet - og vadehavet er dansk natur helt oppe i verdensklasse. Samtidig er det også Danmarks største nationalpark. Her kan du opleve tidevandet og alt det dyreliv omkring vandet. Muslinger, skaldyr, trækfugle og sæler. En unik dansk oplevelse.