Historisk set har Stihl henvendt sig til det professionelle marked med deres brede udvalg af haveprodukter. Men med batteriserien Compact, er det dog primært den almindelige boligejer med mellemstore og større haver, som er målgruppen.
Serien består af hele otte havemaskiner, som alle kan drives af ét og samme batteri - trimmer, hækkeklipper, stanghækkeklipper, løvblæser, motorsave og plæneklippere. Ifølge producenten er der mange umiddelbare fordele ved at vælge el over benzin.
Vægten er mindre - dermed håndteres maskinen nemmere - og mange vil kunne overkomme de centrale funktioner med kun én hånd. De lave vibrationer er desuden skånsomme for kroppen, og de støjsvage maskiner er gode for både egne og naboens ører.
Læg dertil, at de er lettere at starte - ikke noget med at hive og slide - de startes nemt et tryk på en knap. Men de største besparelser er på selve driften. Strømmen, der bruges til at oplade batteriet, er billigere end prisen for at fylde maskiner med benzin og olie. Og så er eventuelle besøg på værkstedet normalt også færre. Man kan se mere fra hele Stihls "batteri" af grønne maskiner her.