Abonnementsartikel

Zero turn rideren er udstyret med en kraftfuld, 2-cylindret Kawasaki-motor, som giver en god ydeevne, mens den store brændstoftank på næsten 19 liter gør, at maskinen kan arbejde i længere tid ad gangen. Det gør maskinen ideel til klipning af store græsarealer.

Robust konstruktion

ZT 7132 T er udstyret med et klippeaggregat i kraftigt stål, hvilket giver en effektiv klipning og sikrer en lang holdbarhed. Derudover har denne zero turn rider en mere robust ramme, hvilket er med til at øge maskinens holdbarhed yderligere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligesom de resterende zero turn ridere i Stigas sortiment, er maskinen udviklet til at klippe store plæner på meget kort tid, da den kan klippe græs ved høj hastighed. Denne egenskab er kun blevet forbedret i og med, at maskinen har fået en endnu højere tophastighed på 13,8 km/t. For at sikre de bedste køreevner er den nye zero turn rider desuden udstyret med pro-grade transmission.

Betjening fra sædet

ZT 7132 er udstyret med flere funktioner, som er med til at sikre en høj komfort. Justerbare styrestænger, komfortabelt sæde med høj ryg og armlæn, fodstøtte og fodbetjent aggregatløft, som giver mulighed for at hæve og sænke klippeaggregatet uden at skulle stå af maskinen. Det er på zero turn rideren desuden muligt at vælge mellem 15 forskellige klippehøjder ved hjælp af selektoren, som er placeret ved siden af sædet.