Græsfolde bliver næringsfattige på forskellige tidspunkter afhængigt af sammensætningen af planter, vejrforhold, og hvor hårdt det græsses ned. Det er derfor umuligt at give et nøjagtigt tidspunkt for, hvornår hesten skal have supplerende foder ved siden af græsset. Under usædvanligt mildt efterår kan græsset blive ved med at vokse, om end det ikke er i samme omfang som om sommeren.
Omstændigheder som nedbør, soltimer og græssorter bestemmer, hvor længe græsset kan være eneste næringskilde for hestene. I en undersøgelse* der undersøgte næringsværdien i græsset fra oktober til februar på enge og i skovområder blev kvoten mellem fordøjeligt råprotein og energi opfyldt hos de mest krævende heste. Energibehovene varierede dog meget.
Men selv hvis næringsværdien er tilstrækkelig i efteråret og vinteren, er den tid, hesten græsser, og mængden af græs for lille til, at hesten kan få hele sit energibehov dækket.
Hesten huld bestemmer
Hestens huld bestemmer, hvornår den har brug for supplerende fodring. Hvis den er lidt for fed, så er det kun godt, den forbrænder noget af fedtet, og den har derfor ikke brug for ekstra foder, før den har tabt sig. Det supplerende foder består i første omgang af grovfoder, selv konkurrenceheste kan fungere på det, hvis det indeholder tilstrækkelig næringskvalitet. Suppler dog med mineraler.
Når mængden af græs falder, begynder hesten at spise planter, som de ellers ikke spiser normalt. Det kan forårsage allergiske reaktioner og forgiftning. Det er derfor også almindeligt, at heste bliver forfangne om efteråret.
Flere heste kræver større areal
Hvor længe hestene kan nøjes med græsset afhænger også af, hvor stort arealet er. Heste tramper meget af jorden op, og desto flere heste på arealet, desto større bliver påvirkningen.
Heste der ikke er i træning kan gå ude hele året, forudsat at de har adgang til et læskur, et tørt soveområde, foder og vand. En hest, der er i regelmæssig træning og dermed sveder mere, kan også godt gå ude hele året, men det kræver, at den tørrer helt efter arbejdet, før den lukkes ud ? er den klippet, skal den have et godt varmt dækken på.
Lær din hest at kende
Har man ikke så store arealer, at hestene kan vandre frit over flere kvadratkilometer, skal hestene have ekstra foder ved siden af græsset i efteråret og vinteren. Heste der går ude hele året kræver mere grovfoder end de anbefalede i normale foderplaner. Hårdtarbejdende heste behøver også en form for kraftfoder ved siden af.
Som hesteejer skal du lære at bedømme, hvordan hesten føles og opfører sig. En tyk pels kan få hesten til at se tykkere ud, end den egentlig er. Derfor er det vigtigt regelmæssigt at mærke på ribbenene for at vurdere huldet på hesten. Ribbenene skal kunne mærkes under et tyndt lag af underhudsfedt, men ikke kunne ses.
Se om krydset er rundt og muskuløst, eller det er muskelfattigt og spidst. Er pelsen blank eller mat og pjusket? Virker hesten livlig eller træt og apatisk? Hvis ikke hesten får nok foder, begynder den at gnave af træer og forsøger at strække hovedet under hegnet for at finde græs.
Ponyer tygger deres mad mere omhyggeligt end varmblodshestene og kan derfor bedre udnytte næringen i næringsfattigt græs. På den anden side har de ofte en tyk vinterpels, så det kan være vanskeligt at vurdere deres huld med det blotte øje. Det er derfor vigtigt ofte at kontrollere dens huld med hånden.
*Kvaliteten af efterårs- og vintergræsning ved løsdriftshestehold, prof. Anna Jansson, SLU.
