Nu kan også Honda levere ATV'er indregistrerede som traktorer til private.

Tidligere har Honda kunnet levere indregistrerede ATV-køretøjer til erhverv indenfor landbrug, skovbrug og gartneri, men har nu muligheden for at tilbyde en indregistreret ATV som traktor til alle kundegrupper - både i det private, semi-professionelle og professionelle segment.

- VI har ofte forespørgsler fra kunder med generelt behov for kørsel på offentlig vej. Det være sig have/park professionelle, landinspektører, geologer, fritidslandmænd, stutterier, golfklubber og så videre. Men tidligere har vi ikke kunnet hjælpe disse kundegrupper med en indregistreret ATV. Det kan i så nu, siger Morten Agerbæk, direktør for den danske Honda importør, Vilh. Nellemann Handelsselskab A/S.

- Vi ser i stadig større og større grad ATV'en afløse den lille traktor, da flere og flere oplever fordelene ved den markant lavere vægt, lave driftsomkostninger og enorme alsidighed. Og i landbruget bliver enhederne ligeledes større og større og dermed behovet for alsidige maskiner, siger han og fremhæver, at mange har fundet ud af, at en professionel ATV kan så meget mere end blot at rive gårdspladsen eller trække en trailer.

Honda ATV'er markedsføres under mærket RM4X4, tilbydes i 3 forskellige modeller.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce