Abonnementsartikel

Hvorfor er tandhvaler som spækhuggere, grindehvaler og narhvaler mere belastede med kviksølv end isbjørne og sæler? Rovdyr, som isbjørne og sæler, spiser ellers dyr højere i fødekæden og derfor burde være mest belastede af tungmetallerne.

Og hvad betyder tungmetallerne for de mennesker, der spiser hvalkødet?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan lyder et par af de spørgsmål, som et nyt forskningsprojekt fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet vil søge at finde svar på. Projektet er ét ud af i alt 28 forskningsprojekter, som Miljøstyrelsen netop har tildelt støtte fra den arktiske pulje.

Historisk isbjørnetælling

Et andet forskningsprojekt vil danne grundlag for den første optælling nogensinde af isbjørnebestanden på den grønlandske østkyst. Hidtil har man kun haft oplysninger om fangsttal.

Projektet består af mærkning af isbjørne med halsbånd, så deres vandringer kan følges via satellit, observationer af isbjørne fra helikopter og fly samt indsamling af DNA fra isbjørne. Til sammen skal det give grundlag for at man fremover kan anslå og følge størrelsen på den østgrønlandske isbjørnebestand fra fly.

Bæredygtig jagt

En bedre indsigt i isbjørnebestanden, vil blandet andet betyde, at man på et videnskabeligt grundlag for en bæredygtig jagt på isbjørne. Isbjørnejagt har stor betydning for lokale fangere i det tyndtbefolkede Østgrønland, hvor der kun er få indtægtsmuligheder for befolkningen.

Miljøstyrelsens arktiske pulje uddeles hvert år og ansøgningsrunden for 2020 er netop startet. I år tildeles i alt 28 forskningsprojekter støtte for samlet 30.2 mio. kroner.