Abonnementsartikel

At drive et hestestutteri er en drøm for mange hesteejere. Og drømmen kan sagtens gå i opfyldelse. Det ses tydeligt af de mange hestestutterier, der de senere år er dukket op rundt om i landet. Men når det er passion, der driver værket, sker det ofte, at mange glemmer, at når man driver et stutteri, er det altså også en virksomhed, man har påtaget sig.

Og her falder mange i den samme skattefælde, siger skatteekspert Mimi Shin Jensen hos LMO, der er Danmarks førende rådgivningsvirksomhed inden for landbruget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der, hvor stutteriejerne tit går galt, er, at de ikke laver et budget, inden de starter. Et budget, man kan følge og se udviklingen i, så man kan nå at reagere, hvis det ikke holder. Det tænker mange ofte ikke over. Og det er tit fordi, at det jo også er en hobby, siger skatteeksperten, der ofte fører sager for hesteejere i Landsskatteretten.

Kort tålmodighed

Som nystartet stutteriejer må man trække et eventuelt underskud fra i skat. Og da mange stutteriejere har et lønmodtagerjob ved siden af, så kan man trække det 1:1 fra lønindkomsten, og på den måde kan man hurtigt komme op og betale meget lidt eller nul i skat. Udfordringen er bare, at det ikke går i længden, fordi Skats tålmodighed er temmelig kort.

En almindelig håndværkervirksomhed skal vise overskud indenfor en kort årrække, , men selv om stutteriejere generelt får længere tid, så kræver det altså, at man har en plan.

- Man skal kunne påvise, at der er fremgang i stutteriet. Vi har lige vundet en sag mod Skat, hvor man kunne se, at stutteriet havde haft syv år med underskud, og så begyndte det at give overskud. Men igennem hele perioden kunne man se, at beholdningsværdien var steget, så hestenes værdi var steget. Og de havde solgt heste efter en fire-fem år, så omsætningen havde også været stigende år efter år, fortæller Mimi Shin Jensen.

Men det var en positiv historie, som kun fandt en god afslutning, fordi LMO på vegne af stutteriet hev Skat i Landsskatteretten og vandt sagen for den pågældende stutteriejer. For ifølge skatteeksperten er Skat ikke særligt forstående overfor stutteriejere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det, som Skat skal have forståelse for, er det faktum, at der er stor forskel på at drive et stutteri og et traditionelt fritidslandbrug. Det er ikke det samme som at avle køer og grise. For det tager jo nogle år at lave en god hest. Og det har Skat ikke forståelse for. Det kæmper vi en del med, siger Mimi Shin Jensen.

Mangler plan og budget

Problemerne med Skat opstår meget ofte fordi, stutteriejeren ikke på forhånd har lagt et reelt budget samt lavet en plan for udviklingen af stutteriet. Og så snart Skat ikke kan se en udvikling, så slår de til.

- Man skal kunne påvise, at der er en plan for fremtiden, og at der er en fremgang. For stutterier har man en særlig regel, der siger, at der ikke nødvendigvis skal være et overskud, der både kan dække det vi kalder driftsherreløn og investerede kapital - i modsætning til for eksempel en håndværkervirksomhed. Når vi taler stutterier, så er det kun et krav, at det skal give nul efter driftsmæssige afskrivninger - eller tæt på nul, understreger skatteeksperten.

Derfor er det yderst vigtigt, at der er en plan for virksomheden. Og at der er et budget.

- Der er ofte tale om et skøn, og her kan stutteriejerne løbe ind i nogle problemer med, at det tit er ikke-hestefaglige mennesker, der sidder og laver de her skrivebordsafgørelser hos Skat. De går ind og siger: "Tre år med underskud, så er det ikke er erhvervsmæssigt mere", siger skatteeksperten fra LMO, hvis erfaring viser, at det næsten altid er nødvendigt at føre skattesagerne videre til Landsskatteretten, hvor man har større chance for at få medhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lang kamp mod Skat

Men det kan være en lang kamp, og som de seneste eksempler med stutterier som Feldballe Hingstecenter og stutteriejer Lene Ibsen viser, så kan kampen mod Skat blive så lang og belastende, at man simpelthen giver op.

- Der er ingen tvivl om, at Skat er efter de her små stutterier, og det synes jeg er rigtigt ærgerligt. Og der er altså også en del mindre stutterier, der ikke magter at tage kampen med Skat og derfor selv vælger at betale det hele. Og det er jo også synd, for så går de jo glip af en del penge, siger Mimi Shin Jensen, der anbefaler, at man altid sørger for at have en revisor med, når regnskabet skal laves.

- Jeg tror, at mange stutterier kunne have været reddet, hvis man havde sat ind lidt før, og at de havde fået den rette rådgivning.

Skatteekspertens bedste råd er derfor: Altid at lave et budget og en virksomhedsplan.

- Stutterierne SKAL være mere professionelle og have en plan. Og de skal altså også tænke på volumen. For et stutteri med to avlshopper og to afkom om året har svært ved at løbe rundt. Det kræver, at hvert eneste føl aldrig må blive sygt, og at de alle skal kunne sælges for at kunne rumme alle udgifterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og endelig er det ifølge Mimi Shin Jensen også vigtigt, at man nøje overvejer, hvad man trækker fra i Skat, da det ofte kan være svært at skelne mellem, hvad der er privat eller professionelt brug.