Abonnementsartikel

Det Fynske Dyrskue 2020 er allerede kommet godt fra start. Det er første gang, at 25 procent af alle udstillere er på plads i november. En del af årsagen er den tidligere indsats - men der opleves helt overordnet også en større og ikke mindst bredere interesse fra det fynske erhvervsliv.

Ifølge arrangørerne skal det skal være nemmere at tage de gode oplevelser fra Det Fynske Dyrskue med hjem. Næste års dyrskue har derfor opgraderet gevaldigt på håndværk, livsstil og robotter og vil byde publikum ind til blandt andet aktiviteter med fødevarer og debatter i maskinringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når Det Fynske Dyrskue åbner dørene i 2020, så præsenteres der både friske råvarer, og publikum vil kunne få fingrene helt ned i de lokale råvarer, prøve de store maskiner og besøge klappekalve, ponyer og alle de andre dyr, der kommer på dyrskuet.

Fri leg på Det Fynske Dyrskue

Med Sara Ekknud Windell i spidsen for næste års dyrskue er der fortsat fokus på fødevarer og ikke mindst de mindre, lokale og fynske leverandører.

- Det er vigtigt, at dyrskuet også er for de mindre virksomheder, der producerer mjød, hærvejssalt og tomater. Det er der gjort plads til på næste års fødevaremarked, som er placeret tæt på området med håndværk- og livsstilsprodukter, siger dyrskuechef Sara Ekknud Windell.

Nye samarbejder

Salget af erhvervsstande til næste års dyrskue er åbnet, og i de kommende uger åbnes der også for tilmeldingen til fødevaremarkedet.

Der er allerede flere henvendelser fra tidligere og nuværende fødevareproducenter, der ønsker at deltage. Også på erhvervsudstillingen ekspanderes der med nye udstillere af varebiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledelsen bag Det Fynske Dyrskue ser frem til at få etableret et dyrskue, der tegner et omfattende billede af udvalget fra fynsk erhvervsliv.