Forslag fra fire ATV-forhandlere til den bedste julegave.

Har man været mere end et par gange rundt om juletræet, så kan det være svært at finde på gode julegaveønsker. Det er der rigtig mange, der finder ud af på denne tid af året, hvor det uundgåelige spørgsmål lyder: Hvad ønsker du dig til jul?

Og resultatet er i mange af tilfældene himmelvendte øjne, når det uundgåelige svar lyder: Strømper (For mandens vedkommende) eller creme.

Men er man den glade ejer af en ATV, så er der faktisk en hel del at komme efter. Derfor har vi spurgt en række ATV-forhandlere om, hvad de vil foreslå til personen med ATV'en parkeret i garagen.

Varme om vinteren

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Fra Anne Mette Harkes, Polaris ATV, lyder svaret:

- Jeg vil foreslå at gøre ATV'en lidt varmere at køre på i vintertiden. Det vil sige håndvarmere og gas/tommelvarmer, der kan hurtigt eftermonteres på ATV'en. Og en vindskærm gør også en stor forskel.

Er man den heldige ejer af en UTV, er forslaget fra Polaris døre og sædevarme eller kabinevarme til deres Polaris Ranger UTV'er.

Hold sneen væk

Også hos ProATV er kulde en faktor. Her tager Chris Brøcher dog skridtet videre og tager sneen i betragtning.

- Jeg vil foreslå en en Rykov sneplov. Den har en arbejdsbredde på 140 cm, og den kommer med et komplet monteringskit og udstyr støvdækken, hjul og P-stativ.

Plads til drikkevarer

Hos RC Holm er Morten Holm Frederiksen lyder julegaveforslaget på en ATV Bagboks, der giver ekstra plads.

- Det er med indbygget ryglæn for komfort til passageren, og så er der plads til, at man kan have drikkevarer med mere med på turen.

Plads til kædesav

- Jamen, det vil da være oplagt med en ATV front- og bagkurv, når man nu skal ud i skoven med kædesaven for at hente brænde til vinteren. Der god plads til både kædesav og udstyr, lyder det fra Claus Fink, P. Lindberg.

Bagkurven er med en åben side, der monteres ind mod førerens ryg, mens frontkurven har lukkede sider hele vejen rundt.