Sidste års støtte til landvindmøller og solcelleanlæg lød på rekordlave 2,27 øre pr. kilowatttime. I år er støtten faldet yderligere til bare 1,54 øre. Dermed fortsætter tendensen fra sidste år. Det tyder på, at flere og flere projekter bliver gennemført uden statslig støtte, hvilket ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skaber mulighed for, at støtten kan bruges til andre teknologier, hvor behovet er større.
- Vi har fået langt mere vedvarende energi for langt færre penge end forventet. Det er gode nyheder for den grønne omstilling. Det er gået virkelig stærkt, og meget hurtigere end forventet. Støttesatsen er faldet med yderligere 30 procent på bare et år, siger klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
De lave støttesatser betyder, at udbuddet i 2019 resulterer i næsten dobbelt så meget vedvarende energi som forventet, til omtrent to tredjedele af det afsatte budget. Sidste års udbud ledte til fem gange så stor udbygning som forventet. Udbuddene i 2018 og 2019 leder samlet set til en udbygning på mere end 2,5 gange så meget vedvarende energi som forventet, til halvdelen af det forventede støttebudget.
- De lave støttesatser betyder, at pengene kan gøre gavn andre steder, hvor behovet er større. Det kan være støtte til udvikling af teknologier, der gør det muligt at lagre og omdanne den grønne strøm til eksempelvis brændstof til fly og skibe, siger Dan Jørgensen.
Tidligere i år blev det besluttet at flytte 339 mio. kr. fra støtte til vedvarende energi til andre dele af den grønne omstilling. Af de 258 mio. kr., der blev afsat til udbuddet i år er kun ca. 2/3 blevet udmøntet, hvilket indikerer, at flere og flere projekter bliver opstillet uden støtte. Der forventes at blive indgået kontrakt med alle tilbudsgivere.
Vedvarende energi og strøm fra vind og solceller er centrale i at få udfaset fossile brændsler. Der gives støtte til stort set lige meget vindenergi og solenergi, målt på kapacitet.
