Abonnementsartikel

Hvis din aftensmad i år skal ledsages af grønlangkål, kan du glæde dig over, at der er dobbelt så stor chance for, at grønkålen er dansk.

Nye tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at landmændene i år har dyrket grønkål på dobbelt så mange hektar som i 2015. Konkret er arealet med grønkål vokset fra knap 85 hektar til lige under 170 hektar på bare fire år.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Grønkål vinder frem på de danske marker i de her år. Siden 2015 har vi set en fordobling af antallet af hektar, hvor den krøllede kål bliver dyrket. Målt i fodboldbaner svarer det til, at omtrent 238 fodboldbaner har været dækket af grønkål i år, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Peter Byrial Dalsgaard.

Rødkål og hvidkål taber terræn

Ligesom grønkål er rødkål og hvidkål også velkendte gæster på julebordet, og de fylder også godt på de danske marker. Men modsat grønkål, der sprinter frem, har både hvidkål og rødkål dog tabt terræn på markerne siden sidste år.

- Både rødkål og hvidkål rasler nedad i hektartal. Efter at have toppet i 2017 taber rødkålen nu hektarer, mens hvidkålen er gået tilbage stort set hvert år siden 2015. Generelt set dyrker de danske landmænd mere kål i år end i 2015, siger Peter Byrial Dalsgaard.

I Danmark dyrker landmændene 11 forskellige typer af kål. Udover grønkål, rødkål og hvidkål dyrkes der også blomkål, broccoli, kinakål, rosenkål, spidskål, savoykål, kålroer og fodermarvkål.