Abonnementsartikel

?De seneste måneder er der i Polen og andre østeuropæiske lande konstateret en række udbrud af den alvorlige H5N8 fugleinfluenza i fjerkræbesætninger. Senest har også Tyskland meldt om et udbrud i den sydlige del af landet. Udbruddene i fjerkræbesætningerne er fordelt over et stort område, og der er tillige rapporteret om fund af sygdommen i vilde fugle i Polen og Tyskland. Den reelle udbredelse af sygdommen i de vilde fugle kan være vanskelig at fastslå.

Fødevarestyrelsen hæver nu trusselsvurderingen for fugleinfluenza fra "Meget lav" til "Lav". Med en ukendt udbredelse af fugleinfluenzaen blandt de vilde fugle er der forhøjet risiko for, at sygdommen kommer til Danmark via fasankyllinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om kort tid indleder blandt andet jagtforeninger, jagtlejere og lodsejere nemlig den årlige import af fasankyllinger til udsætning i den danske natur. Sidste år blev der i Danmark udsat 120.000 fasankyllinger fra Polen.

Ikke farlige for mennesker

I Danmark vil smittede fasankyllinger være til fare for både vilde fugle og fjerkræbesætninger. H5N8 giver alvorlige infektioner og udløser massedød i fugleflokke. Den aktuelle type fugleinfluenza er ikke farlig for mennesker.

Fødevarestyrelsen anbefaler at alle, der indfører specielt fjervildt fra lande med udbrud f.eks. Polen, er ekstra opmærksomme på smittebeskyttelse i forbindelse med transport og på symptomer på fugleinfluenza, når fjerkræet er kommet til landet.

Fødevarestyrelsen følger situationen i Europa tæt og opdaterer trusselsvurderingen, når det vurderes relevant.