Abonnementsartikel

Som mediehus har FBG Mediers medarbejdere normalt en udadvendt rolle med deltagelse i messer og pressemøder i ind- og udland med stor rejseaktivitet til følge.

Men spredningen af Corona-virus i Europa betyder nu aflysning af flere store, internationale events, eksempelvis verdens største bilmesse i Schweitz. Og nogle steder er der indført restriktioner på, hvor mange mennesker, der må samles ét sted på grund af risikoen for smittespredning, når mange mennesker samles.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Set i lyset af den aktuelle udvikling med hastig spredning af Corona-virus i mange europæiske lande, herunder Danmark, har FBG Medier i lighed med andre mediehuse og virksomheder besluttet indtil videre at stoppe al tjenstlig rejseaktivitet og droppe deltagelse i større messer og presseevents i ind- og udland.

Det sker for ikke at medvirke til spredning af smitte mellem forretningsforbindelser, medarbejdere og deres familier.

Konkret betyder det, at Fritidsmarkedets medarbejdere ikke besøger den forestående messe Hest & Rytter i Messecenter Herning.

Fritidsmarkedet vil alligevel holde læserne opdaterede ved at følge nyhedsudviklingen ad andre kanaler, og vores ambition er, at vi kan sikre en fortsat stor og relevant nyhedsstrøm.