For tredje år i træk løb Christian Andersen og Dianalund Motor med titlen som årets mest sælgende forhandler af de italienske minilæssere fra MultiOne.

Multifunktioner giver blandt kundekreds

Christian Andersen har solgt MultiOne i seks år, og igennem den periode har der været en stor udvikling i hvem, der køber MultiOne-maskinerne og hvilke modeller, der sælges. Trenden går mere og mere i retning af, at de smidige maskiner anvendes som multifunktionelle redskabsbærere, der også kan læsse. De er blevet større i gennemsnit, og blandt de 22 solgte maskiner var der for første gang også en enkelt med eldrift. Men generelt har den sjællandske MultiOne-forhandler vanskeligt ved at pege på én typisk kundegruppe. Blandt de 22 er nemlig både et forsyningsselskab, hestefolk, kirkegårde, landmænd, håndværkere, plejefirmaer indenfor den grønne sektor og mange flere.

- Vi ser flere og flere håndværkere blandt vores kunder, og også grønne entreprenører tager i stigende grad MultiOne til sig. Det er lette maskiner, der kan køre alle steder, og deres olieflow er så stort, at de kan forsyne mange redskaber, og så kan de løfte forholdsvist højt, hvilket naturligvis også er et stort plus.

Kan væksten fortsætte?

- Jeg tænker da somme tider på, om salget kan blive ved med at holde sig oppe på plus 20 om året, medgiver Christian Andersen, inden han fortsætter:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Men det tror jeg, for maskinerne har så mange anvendelsesmuligheder, at markedet ikke sådan lige bliver mættet.

Samtidigt med den stadig stigende kendskabsgrad til MultiOnes tekniske egenskaber blandt kunderne, mener den aktive maskinhandler også, at Dianalund Motors servicefolk skal have en del af æren for succesen.

- De er fortrolige med maskinerne, kan nemt specialtilpasse dem og udfører selvfølgelig også de årlige lovpligtige sikkerhedsgodkendelser, så kunderne er i gode hænder hos dem.

MultiOne fremstilles i Italien. Produktprogrammet omfatter minilæssere fra 12 - 75 hestekræfter med teleskoparm og noget over 175 redskaber. Topmodellen MultiOne Serie 10 har 75 hestekræfter, løfter 2700 kg, har en løftehøjde på 3,2 meter, leverer 95 liter olie pr. min. og skyder en topfart på 40 kilometer i timen.