Nu er der mulighed for blomsterglade danskere for at komme lidt ud. Gavnø Slot på Sjælland åbnede i weekenden slotsportene med deres traditionelle udstilling af tulipaner, og festivalen har efterhånden udviklet sig til et "must-see" for haveentusiaster.
Tulipanfestivallen har gennem mere end 60 år været et udstillingsvindue for førende danske og udenlandske løgavlere. Flere hundrede tusinde blomsterløg lægges i jorden hvert efterår i oktober måned, inden frosten sætter ind. Med hænderne! Hver sæson er nøje planlagt af Gavnøs Slotsgartnere, og hvert år fremvises de ypperste præstationer indenfor forædlingens kunst. Ingen tulipanløg genanvendes.
I år tages der naturligvis særlige Covid-19 hensyn, og forholdene i slotsparken er godkendt af Politiet. Tulipanfestivalen kan opleves frem til medio maj, men sæsonen er i år tidlig på grund af det varme vejr.
Læs mere på www.gavnoe.dk