Abonnementsartikel

Den nye kombi-trimmer 325iLK fra Husqvarna klarer ifølge producenten selv krævende opgaver, da den har samme effekt som en 25 kubik benzinmotor. Men forskellen er selvfølgelig, at du slipper du for den usunde benzindamp samtidig med, at maskinen har færre vibrationer og et lavere lydniveau på blot 80dB. Motoren er monteret bagerst, hvilket gør kombi-trimmeren mindre trættende at bruge, og den aktive køling af maskinen sikrer høj produktivitet, også under krævende forhold.

13 maskiner i 1

Kombi-trimmer 325iLK kan købes uden tilbehør eller med en trimmer. Hertil kan kombi-trimmeren bruges sammen med Husqvarnas professionelle serie af trimmer-tilbehør, der tæller 13 løsninger, blandt andet kultivator, fejemaskine og kantskærer. De mange tilbehørsmuligheder gør kombi-trimmeren til et særdeles fleksibelt universalredskab til eksempelvis græsslåning, beskæring, hækkepleje, justering og rengøring. Og så fylder tilbehørsdelene mindre, end hvis du skulle opbevare separate maskiner for hver tilbehørsdel.

rich-media-2
Kombi-trimmeren 325iLK kan forvandles til i alt 13 forskellige maskiner - blandt andet kant-trimmer. Pressefoto.