Lyt til artiklen:

Sådan tester du om et æg er friskt (nok)

00:00
Hastighed: ???x
01:26

Abonnementsartikel

Gode råd er dyre, når du står i køkkenet og er i tvivl om, hvorvidt et æg er friskt nok til at kunne spises, eller bør ryge direkte i affaldsspanden. Du kan selvfølgelig altid prøve at slå det ud. Men for det første er tanken om en fæl stank af råddent æg ikke just rar, og for det andet kan det jo være, at du havde planer om at koge ægget.

Heldigvis kan du i stedet finde ud af, om ægget er for gammelt med en simpel test, der bare kræver et glas vand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Er dit æg er friskt nok? Tjek det med denne nemme vand-test. Illustration: Colourbox.

Fyld et glas cirka trekvart op med koldt vand og sænk så forsigtigt ægget ned i vandet. Lad ægget falde til ro og se, hvordan det opfører sig:

Hvis ægget synker helt ned på bunden og falder til ro på siden, er det friskt.

Synker det til bunds, men vender den ene ende lidt opad, er det stadig helt okay at bruge.

Har ægget kun lidt eller ingen kontakt med bunden af glasset, kan ægget måske/måske ikke bruges.

Hvis ægget flyder ovenpå, er det desværre blevet for gammelt og skal smides ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Står du tilbage efter testen med et æg, der måske/måske ikke er brugbart, kan du altid prøve at slå det ud og bruge dine sanser til at vurdere det. Lugter ægget grimt, er der slet ingen tvivl; det er for gammelt og skal durk i skraldespanden. Har ægget ingen lugt, men en meget tyndtflydende hvide og en ret flad blomme, er det tegn på, at det synger på allersidste vers, og så det er op til dig at beslutte, om du tør binde an med det.