I slut april kom endnu et føl i år til verden i Tirsbæk bakker ved Vejle, hvor Verdens Skoves vilde heste siden marts 2019 har fundet sig godt til rette. Det bringer antallet af nyligt fødte føl op på to. Deres tilstedeværelse har allerede haft positiv "rewilding" effekt på de 17 hektarer, hestene græsser på, og hvor naturtilstanden er blevet forbedret. Det skriver Verdens Skove i en pressemeddelelse.
Hestene ved Tirsbæk Bakker er af racen Konik, der stammer fra Polen, og hestene er vilde. Med de to nye føl er den lille flok oppe på syv heste i alt - en hingst, tre avlshopper, et hoppeføl fra sidste år og så altså de to nye føl fra i år. Tidligere på året blev flokken delt op, da der var for lidt plads på området, hvor en unghingst og to unghopper blev sendt til Nordjylland.
Her er tanken, at Verdens Skove fremadrettet skal samarbejde med andre partnere, der avler samme race i form af en udveksling, så indavl undgås. Derudover er endnu en unghingst blevet flyttet over på den anden side af Vejle Fjord til Store Helvedeshul - et dødishul i udkanten af Sønderskoven, hvor den græsser sammen med en anden unghingst. Det er meningen, at der med tiden skal findes et større naturområde, hvor der kan gå flere hingste sammen, efterhånden som de naturligt udstødes af flokken til brug af avl andre steder.
Når hestene græsser tilgroede områder ned, skaber de plads til andre, flere og sjældnere plantearter, hvilket igen skaber en mere varieret og rig natur. For eksempel er den lille urt, engkabbeleje, der vokser på våde enge, begyndt at blomstre op med masser af gule "smørblomster".
Rewilding i bynært område
Hestene er en del af konceptet omkring "rewilding", der handler om at forvalte naturen ved at efterligne naturens egne processer. Den danske natur mangler især store græssere, der kan være med til at vedligeholde moser, egne, sletter og overdrev ved at forhindre tilgroning og derigennem forhindre en ensartet natur. Princippet bag "rewilding" handler netop om at genudsætte de nøgledyrearter, der er vigtige for, at det økologiske system er i balance og kan udvikle sig på egen hånd med så lidt pleje og menneskelig indblanding som mulig.
Dermed er hestene i Tirsbæk bakker et godt eksempel på, at naturen, hvis den får lov, kan stabilisere sig selv med plads til mange forskellige dyre- og plantearter.
Gode til afgræsning
Heste er netop gode til ekstensiv afgræsning, fordi de bevæger sig over området i løbet af dagen og træder huller i jorden, så der dannes små åbninger i vegetationen, så eksempelvis stauder og urter kan spire og flere typer insekter kan følge med. Derudover spiser de om vinteren alle mulige former for vegetation inklusiv små træer, buske og selv brombær, hvilket medvirker til en mere åben vegetation, hvor mange forskellige slags planter kan trives.
En del af rewilding handler om, at dyrene skal være så vilde som muligt og passe sig selv. Når du går ture i Tirsbæk Bakker, handler det derfor om at nyde synet af dem på afstand og undgå at røre ved hestene eller fodre dem. Selvom hestene på denne tid af året godt kan se lidt tynde ud, er det helt naturligt, da de er vilde heste. Hestene taber sig om vinteren, fordi der er mindre mad og bruger af det fedtlag, de har opbygget gennem sommeren og efteråret. Når hestene bliver sultne, begynder de at æde af træer, lysesiv og brombærkrat, som ellers har tendens til at brede sig i åbne landskaber.
Ude hele året
- Det er hele ideen i at have dem gående ude hele året. Om sommeren er der rigeligt med mad, og derfor får urtevegetationen lov til at gro til. Når der om vinteren og i det tidlige forår ikke er mere græs tilbage, begynder hestene af æde af den vegetation, der er groet til om sommeren og efteråret, hvilket giver bedre betingelser for urtevegetationen der kræver lys og plads. På nuværende tidspunkt er fødemængden til hestene allerede rigelig, så de kan tage på igen efter vinterens knaphed på græs. Vores heste har fulgt den naturlige cyklus til punkt og prikke, og rewildingen er gået helt efter planen det første år, siger Jens Holm Kanstrup, biolog i Verdens Skove.
Ifølge Jens Kanstrup var det først her i starten af foråret, at nogle af hestene viste tegn på, at være blevet slankere, da vegetationen var gnavet helt i bund. Af hensyn til bekymrede borgere i området blev der derfor stillet hø frem til hestene. Dog har hestene stort set ikke rørt høet, men har især foretrukket at spise hindbær.
- Det er positivt, og det er endnu et tegn på, at de trives i deres omgivelser, og at de hellere vil spise den naturlige føde, der er i området. Så vidt det overhovedet er muligt, vil Verdens Skove undgå tilskudsfodring, da det vil mindske den positive effekt, som helårsgræsningen har og samtidig vil fodring tilføre næringsstoffer, som vi helst vil undgå. Hvis der kommer en tre måneder lang isvinter eller lignende ekstreme vejrforhold, vil de naturligvis blive fodret, når det er nødvendigt.
Ikke for mange i samme område
Ifølge Jens Kanstrup er det vigtigt, at der ikke er for mange heste på et område. Det ideelle for hestene er 2-3 hektar per voksen hest, og derfor ser Verdens Skove sammen med Vejle Kommune også på at udvide området, så der er plads til dem alle, når føllene har vokset sig store og stærke.
Selvom projektet ved Tirsbæk Bakker foregår på et begrænset og bynært område, er det et forsøg, der viser, at rewilding kan lykkes. Rewilding kræver blot et skub i den rigtige retning, som med udsættelse af store græssere, og ellers, at mennesker ikke blander sig ret meget eller overhovedet og slet ikke driver intensiv produktion på områderne.
