Første gang jeg prøvede en Zero-turn plæneklipper, var for et par år siden. Overmodig og uimponeret - som altid - sprang jeg op på maskinen og smækkede håndtagene i bund og drønede direkte ind i et plankeværk. Maskinen klarede det fint, plankeværket gjorde ikke.
Og hvorfor skulle det så være så svært?
Hvis ikke du har prøvet en Zero-turn plæneklipper før, så kan det selvfølgeligt være svært at forstå. Men forklaringen er ganske enkel: En Zero-turn maskine har ikke et rat, som vi kender det fra for eksempel en havetraktor. Den har to håndtag, der henholdsvis kan bevæges frem og tilbage. Sammen eller hver for sig. Og afhængig af, hvordan man bevæger håndtagene, så kører maskinen frem eller tilbage, eller til højre eller venstre. Er man for hurtig på aftrækkeren, så snurrer den stort set rundt på stedet - deraf navnet Zero-turn, der vel bedst kan oversættes til "drejer rundt på stedet".
Derfor var det med en blanding af glæde og respekt, at vi her på FriGear-redaktionen modtog en Simplicity ZT 275 IS til test fra importøren, Maskinhandler Indkøbsringen.
Der er tale om en Zero-turn maskine i mellemklassen med en 27 HK B&S-motor, 122 centimeters klippebredde og en topfart på 11 kilometer i timen. Og allervigtigst: Den har affjedring både for og bag, ligesom den er udstyret med et lækkert comfort-sæde.
Slap af
Ved overdragelsen af maskinen blev det oplyst, at det er en god idé at slappe af i sædet, det gør styringen af maskinen nemmere. Og det må man sige passer. Efter et par minutters indkøring på en plæne med god plads, så sad det hele i hænderne, og det var muligt at manøvrere den store maskine rundt med næsten millimeteragtig præcision.
Det første, vi testede var, hvor effektiv maskinen er på en stor, enkel plæne uden bede. Her på "test-farmen" er der tre forskellige græsplæner: En stor nem plæne på cirka 500 kvadratmeter, en mindre med terrasse og bevoksning, og så en stor have med masser af bede, roser, buske og træer. Altså et sted, hvor man normalt bakker næsten lige så meget som man kører fremad, når man slår græs.Normalt bruger jeg en ældre havetraktor til de tilgængelig arealer og en lille selvkørende plæneklipper til de steder, hvor havetraktoren er for besværlig at have med at gøre.
Den halve tid
På den første nemme plæne bankede Zero-turn maskinen tidsforbruget ned til under det halve. Det føles helt uvirkeligt at slå græs med den hastighed og bredde, og det var stort set overstået, inden man for alvor blev varm.
Til gengæld var jeg mere spændt på den næste test, som foregik i den store have med masser af udfordringer. Da jeg nu allerede havde siddet på maskinen et stykke tid, og selve styringen med de to håndtag var helt på plads, så gik det overraskende godt. Faktisk aldeles fortrinligt. På grund af den glimrende affjedring både for og bag gik arbejdet som en leg, også selv om hjørner og bede skulle rundes med stor forsigtighed, så gør evnen til stort set at kunne snurre rundt på stedet maskinen voldsom praktisk i besværligt terræn.
Med 27 hestekræfter i ryggen og effektiv bagudkast af græsset, voldte selv langt, vådt græs ingen problemer, og plænen var ensartet og præcis til den ønskede højde over det hele. Og mens jeg normalt er svedig og en smule mør, når jeg har været hele turen igennem, så kunne jeg stå frisk og frejdig af maskinen efter at have brugt under halvdelen af den normale tid.
Konklusion
Havde jeg pengene, havde jeg beholdt maskinen. For der er selvfølgelig en grund til, at den er mere effektiv end en havetraktor. Og det kan ses i prisen. Til gengæld kan man jo så prøve at regne på, hvor meget tid man sparer, og hvor meget man mener, at ens fritid er værd i kroner og ører. Nu går turen så tilbage på den gode, gamle havetraktor, men det er med erindringen om, at det faktisk kan være både sjovt og nemt at slå plæne. Selv store, besværlige græsplæner.
