Abonnementsartikel

Danskerne er blevet vilde med udelivet og at tage på opdagelse i den danske natur under de seneste måneders coronaepidemi. Det viser tal og undersøgelser, som blandt andet Friluftsrådet står bag.

Den stigende interesse for at tage på opdagelse i naturen, og for at nyde livet under åben himmel, smitter også af på danskernes interesse for camping. Særligt den form for camping, der tilbyder en oplevelse af at være tæt på naturen med morgenlys gennem teltdugen - uden at gå på kompromis med komforten og følelsen af luksus - lokker også nye gæster ud på de danske campingpladser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan lyder det fra sammenslutningen af campingpladeser DK-Camps campingpladser, der melder om stor interesse for konceptet glamping.

DK-Camps egne tal på den stigende interesse for glamping og camping antyder, at der hos danskerne er stor interesse for at tage på campingferie i Danmark i år.

Glamping hitter

- Hos DK-Camp har vi en 100 procent stigning i besøgende på vores hjemmeside i forhold til samme periode sidste år. For 1,5 måned siden lavede vi en landingsside, der kun fortæller om glamping. Lige nu er det vores mest besøgte side - overhovedet", siger Maria Nielsen, sekretariatschef hos DK-Camp.

Hos blandt andet Svendborg Sund Camping melder de om fuldt bokkede glampingtelte hele juli og i de kommende helligdage. Men også andre former for overnatning i lejede telte, hytter og ferieboliger på campingpladserne hitter for tiden.

- At leje et telt eller en hytte er en god måde at prøve campinglivet af - uden at gå all ind i første forsøg med at købe en campingvogn eller et telt selv, fortæller Steen Pedersen, næstformand i DK-Camp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når man lejer en hytte, et telt eller andre unikke former for overnatning, får man hele pakken i forhold til at være omgivet af den smukke danske natur og samtidig have adgang til den komfort, som pladsernes køkkener og toiletter giver. Derudover tilbyder mange campingpladser også en lang række aktiviteter og oplevelser, som kommer oven i pakken, når man vælger en ferie på en campingplads, tilføjer næstformanden.

Positivt overrasket

Det er en udvikling, som Laila Nygaard Pedersen fra Horsens kan skrive under på. Hun sprang ud som gæst på de danske campingpladser for fire år siden.

- Jeg blev positivt overrasket over, hvor moderne og lækre køkkener og badfaciliteter campingpladserne har i dag, og er tiltrukket af, at camping formår at være en simpel ferieform uden at være primitiv, siger Laila om sine første oplevelser med det danske campingliv.

Efter mange aflysninger fra udenlandske turister på grund af Covid-19, forventer DK-Camp, at danskernes stigende interesse for glamping og camping kan være med til at fylde campingpladserne op i år.