Superfood og fremtidens superkorn er nogle af de betegnelser, begejstrede forbrugere og forskere har hæftet på de proteinrige frø fra den sydamerikanske kulturplante quinoa, som i de senere år også har vundet indpas hos en lille gruppe danske landmænd.
Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
Quinoafrø, der minder om ris, når de bliver kogt, er blevet populære, fordi de er rige på protein med et højt indhold af de essentielle aminosyrer lysin og methionin. De har et højt indhold af umættede fedtsyrer og er uden gluten.
Det har dog indtil videre været lidt af et sats at dyrke quinoa i Danmark, for udbytterne svinger fra 200 kg til 2500 kg per hektar. Derfor vil et nyt GUDP-projekt, Quisacu, afprøve sorter og gennemføre dyrkningsforsøg, som kan gøre quinoadyrkning i Danmark mere stabil.
Høj kvalitet
- Der er i øjeblikket meget fokus på plantebaserede proteinkilder, og derfor er der også stor interesse for quinoa. Hvis vi kan finde sorter og udvikle dyrkningsmetoder, der gør det muligt at dyrke afgrøden med et mere stabilt udbytte i Danmark, kan der være store perspektiver i quinoadyrkning herhjemme, forklarer Solveig Kopp Mathiassen, som er seniorforsker ved Aarhus Universitet i Flakkebjerg og projektleder for Quisacu.
- Den quinoa, som sælges i Danmark nu, bliver fortrinsvis importeret fra Peru og Bolivia. Med lokalt produceret quinoa undgår vi lang transport og får dermed et lavere klimaftryk. Det vil formentlig også være et mere bæredygtigt produkt, fordi dyrkningen i Peru kræver meget kunstvanding, gødning og pesticider siger hun.
Solveig Kopp Mathiassen forudser, at markedet for dansk produceret quinoa nemt vil kunne udvikles. Der er allerede stor interesse for den importerede quinoa som et ernæringsrigtigt alternativ til ris, pasta og kartofler, men quinoa vil også med fordel kunne bruges i plantefars og andre af de nye planteprodukter, som i øjeblikket oplever en stor fremgang, vurderer hun.
Landmænd bag projektet
Projektet Quisacu er blevet til på initiativ af en gruppe landmænd på Lolland-Falster, som har forsøgt sig med quinoa-dyrkning i nogle år og nu mener, tiden er moden til et samarbejde med landbrugsforskere.
Forskerne fra Aarhus Universitet vil afprøve forskellige sorter, som blandt andet er udvalgt og opformeret af projektpartneren QuionaQuality, et firma drevet af agronom Svend-Erik Jacobsen. Han har som en af de meget få mere end tyve års erfaring med quinoadyrkning i Danmark og andre lande.
Et af problemerne ved de sorter, man bruger i øjeblikket, er, at de modner relativt sent på året, så de kan være svære at høste, og at planterne nemt taber de modne frø.
Projektet omfatter desuden dyrkningstekniske forsøg med varierende rækkeafstand, udsædsmængde og såtidspunkt, og tester både mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse.
En gevinst for sædskiftet
Quinoa har ikke alene vældig gode ernæringsmæssige egenskaber. Planten vil også være en gevinst i sædskiftet hos mange planteavlere, påpeger Solveig Kopp Mathiassen.
- Der bliver dyrket korn på 80 pct. af det danske landbrugsareal, og vi mangler i høj grad vekselafgrøder, som kan give variation i sædskifter domineret af korn, og som ikke kræver kontrakt som for eksempel kartofler, roer og frøgræs, siger hun.
Det er således ikke nogen tilfældighed, at det er landmænd på Lolland-Falster, som går foran med quinoadyrkningen i Danmark, forklarer Solveig Kopp Mathiassen. Landbruget på de to øer har tidligere været domineret af sukkeroer, men gennem en årrække er kontraktarealet faldet, og en del landmænd på øerne har derfor brug for alternative, højværdiafgrøder i sædskiftet.
Projektet Quisacu har fået tilsagn om støtte på to millioner kroner fra GUDP. Der bliver holdt åben husarrangementer både på universitetets forsøgsmarker i Flakkebjerg og hos nogle af de landmænd, som lægger jord til dyrkningsforsøgene. Når forsøgene er afsluttet, skal resultaterne indgå i en opdateret dyrkningsvejledning til landmænd, der vil dyrke quinoa i Danmark.
