Abonnementsartikel

En lille fjernstyret undervandsbåd med 100 meter ledning og et kamera kan fremover blive Miljøstyrelsens øjne under vandet.

Det wskriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det lille fartøj har denne sommer været på undervandsekspedition i Ravn Sø ved Ry i Østjylland.

Det er sket som led i et forsøg, der skal vise, om undervandsfartøjet kan bruges i stedet for en dykker, når dybe dansk søer skal overvåges.

- De foreløbige resultater er gode. Undervandsrobotten har et kamera, der tager skarpe billeder og video. Til gengæld har den kun batteri til to timer, og så kan den være lidt svært at styre, når den er langt væk fra båden, siger biolog Tue Jakobsen fra Miljøstyrelsen.

Fordele og ulemper

Der blev lavet en manuel dykkerundersøgelse af undervandsplanterne i søen samtidig med testen af miniubåden. Så nu kan fordele og ulemper ved metoderne vejes op mod hinanden.

En af fordelene ved undervandsrobotten er, at man sparer arbejdstid. Dykkeren arbejder nemlig ikke alene, men af sikkerhedshensyn altid med en mand i båden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undervandsfartøjet kaldes også en ROV, hvilket står for Remotely Operated Vehicle. ROV'en fjernstyres fra en båd på søen eller fra land, alt efter forholdene.

Resultatet af testen forventes at ligge klar i efteråret.