Abonnementsartikel

Hvis din hund keder sig derhjemme, så skal du overveje at tage den en tur i skoven. Der er frisk luft, masser af træer, blade og grønt, som den kan rende frit rundt i. Med en ny app kan du finde hundeskove nær dig. Hundeskove i Danmark er en app, der viser dig den samlede oversigt over hundeskove og hundeparker i landet. Så kan du tage hunden ud en tur og give den oplevelser, som den sent glemmer.

Få hundeskove på telefonen

Med appen får du oversigten over alle områder i Danmark, hvor du frit kan lufte din hund. En hundeskov er et område, hvor du ikke behøver holde din hund i snor. Du skal bare sørge for, at den kommer, når du kalder. Skovene er for alle, også dem uden hund, og derfor er det stadig vigtigt at tage hensyn, når vi færdes i skoven med vores hunde.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Du finder også hundeparker via appen. Hundeparker er særlige, indhegnede områder i byen, hvor din hund kan løbe frit og lege med andre hunde. Det er en god måde for din hund at socialisere på, og du kan få dem direkte på telefonen, så du altid har den nærmeste hundeskov lige ved hånden.

Gode faciliteter til alle

Hvis du har en hvalp derhjemme, som du gerne vil have ud en tur, så findes der i visse hundeskove og hundeparker også små kravlegårde til hvalpe, hvor de kan få lov at være uforstyrrede fra større og ældre hunde. Så kan din hvalp lære at være hund i sit helt eget tempo.

Der er masser af faciliteter i hundeskovene over hele landet som borde og bænke, skraldespande, vandstationer, parkeringspladser og bålpladser. For at vi alle kan nyde de grønne områder på lige fod, så husk at rydde efter dig selv og hunden, når I går en tur der.

For en sikkerheds skyld skal du altid medbringe hundeposer, så er du sikker på, at hunden ikke efterlader noget i skoven, som er til gene for andre. Hvis den skal, så skal den, og det skal den have lov til, bare du husker at rydde op, så alle kan få lov at være der. Efterlad kun dine fodspor, så de næste kan få glæde af skoven.

På hjemmesiden hundeskove.dk kan du læse meget mere om, hvilke muligheder du har for at lufte din hund i skoven rundt i hele landet. Der er regler og vilkår for brug af naturområderne, og det anbefales, at du læser dem, inden du tager hunden med på tur. Ellers god fornøjelse med at lufte din hund i Danmarks skønne natur.