Abonnementsartikel

Siden man begyndte at måle vandstandsstigninger i 1990'er har afsmeltningen fra Antarktis givet 7,2 mm i vandstandsstigninger, mens Grønland har bidraget med 10,6 mm. Det skal lægges sammen med varmeudvidelsen af havet når temperaturen stiger, og de seneste målinger viser, at verdenshavene nu stiger med 4 mm om året.

- Vi vidste godt, at afsmeltningen af is ville accelerere, men det går altså noget hurtigere, end vi forventede. Virkeligheden overhaler næsten de klimamodeller, som vi hidtil har brugt til at beregne afsmeltning, siger Ruth Mottram, klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anderkendte tidsskrift Nature Climate Change.

IPCC's højeste scenarie

I undersøgelsen sammenlignes observationer af gletsjeres tilbagetrækning med beregninger af afsmeltning fra klimamodeller for Antarktis og Grønland.

Her kan man se, at afsmeltningen følger det højeste scenarie i IPCC's seneste store klima-rapport, selvom CO2 udledningen ligger lidt under det scenarie.

Det forventes, at verdenshavene vil stige med yderligere 145-230 mm frem mod det 2100 århundrede, alene på grund af bidraget fra de store iskapper.

Hvis Antarktis og Grønland smelter helt, vil verdenshavene stige med hhv. 58 meter og syv meter, men det forventes, at der tager flere tusinde år for dem at smelte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gletsjere smelter overalt

Hidtil har hovedårsagen vandstandsstigninger været, at temperaturen i verdenshavene er steget, hvilket har fået vandet til at udvide sig. En mekaniske, der hedder varmeudvidelse, som betyder, at vand fylder mere, jo varmere det er.

Men i de sidste fem år har afsmeltningen overhalet opvarmningen som hovedårsag til vandstandsstigninger.

- Det er ikke kun Antarktis og Grønland, som får vandet til at stige. I de senere år er tusindvis af mindre gletsjere og iskapper overalt på Jorden begyndt at smelte eller helt forsvinde. Det så vi med gletsjeren Ok på Island, der blev erklæret "død" i 2014. Det betyder, at afsmeltning af is har overtaget hovedrollen for den stigende vandstand i havet", siger Ruth Mottram.