For Mette Andersen er det kærligheden til heste, der er drivkraften bag Stald Rohan.

Det er ikke nemt at være hesteavler på hobbyplan i Danmark. Skattevæsenet vil kun acceptere en virksomhed, hvis man kan garantere, at der kommer overskud i løbet af få år, og det er svært for de fleste. Derfor vælger rigtigt mange hesteavlere at avle heste i privat regi. Dette gælder også for Stald Rohan, der ligger godt placeret ved Glamsbjerg, midt i Fyns grønne hjerte.

- Det er en dyr interesse, og det kan ikke løbe rundt. Vi tjener for lidt til, at der er overskud, så skattevæsenet vil ikke have os med, mindre vi er 100 procent sikre på, at vi kan lave overskud i løbet af nogle år. Men alligevel skal vi jo betale skat, hvis vi så er så heldige at generere et overskud, fortæller Mette Andersen, ejer af Stald Rohan, der har specialiseret sig i racen Pura Raza Española, forkortet P.R.E. - eller på dansk; rene spanske heste.

rich-media-1
Kåringer er en stor del af hestelivet i Stald Rohan. Foto: hh-foto.

Kærligheden driver stutteriet

Så det er kærlighed til de spanske heste, der driver stutteriet, der har 15 år på bagen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg startede med P.R.E. i 2005, hvor jeg tog til Spanien og købte den første hest. Ved et tilfælde kom jeg op at ride på en spansk hingst herhjemme, og han havde et helt fantastisk temperament. Han var meget smuk, og jeg tænkte, at sådan en hest var jeg nødt til at have. Han var simpelthen så nem at håndtere, husker Mette Andersen.

Sammen med sin far tog Mette Andersen til Spanien for at købe en hingst, og det endte med, at hun kom hjem med to heste.

- Tanken var ikke, at jeg skulle starte et stutteri. Det var meningen, at jeg ville have en hingst, som jeg kunne bruge som ridehest. Min far var taget med til Spanien, egentlig for at prøve at tale mig fra at købe en hest, men da vi så står dernede, står han og snakker med moren til det føl, jeg var der for at kigge på. Og da var jeg klar over, at vi nok kom hjem med to heste i stedet for.

Så det blev starten på Stald Rohan, der i øvrigt er opkaldt efter Rohan, hestefyrsternes rige fra Ringenes Herre. Det betyder, at alle afkom fra stutteriet bærer navne, der relaterer sig til Ringenes Herre.

rich-media-2
Det er ikke alle og enhver, der får lov at købe af Mette Andersens heste. Foto: Bo Andersen.

Den helt rigtige hest

I dag har Mette Andersen fem hopper i stalden, og for nogle år siden ville det have været et problem.

- Da vi startede med de spanske heste, måtte vi ikke inseminere. Alting skulle foregå ved naturlig bedækning. De regler har ændret sig i mellemtiden. Så det har åbnet for et helt nyt marked i forhold til, at vi nu kan vælge frit. Det betyder også, at man kan få sæd fra de rigtig gode heste, der jo står i Spanien, fortæller hun.

Og netop de gode heste er vigtige for stutteriejeren.

- Noget af det, der driver mig så meget, er den følelse, man får, når man avler noget helt rigtigt. Det spænder så også ben, fordi jeg så ikke kan finde ud af at sælge dem. Men omvendt, når der så kommer de helt rigtige mennesker ind af døren, så kan jeg næsten ikke have det, hvis de ikke siger ja, siger Mette Andersen, som dermed også signalerer, at det ikke er alle og enhver, der får lov at købe hendes heste.Til gengæld får de heldige købere så en hest, der er trænet fra dag et.

- Når jeg sælger en hest, så er den helt klar. Den er vant til at køre i trailer, få besøg af beslagsmed, og ikke mindst, så er der fravænnet ordentligt, siger hun.

Mere end fuldtidsarbejde

Mette Andersen har været omkring heste næsten hele livet. Hun var tre år gammel, da hun fik sin første hest, og med ganske korte pauser har hun haft heste hele livet. Men det er ikke kun hestene, der skal passes. Ved siden af arbejdet med de store dyr har Mette Andersen et fuldtidsjob, og så er der lige to børn, der også skal passes. Heldigvis har hun en forstående arbejdsgiver, så der er plads til arbejdet med hestene.

- For mig er hestene en del af min DNA, det er en blanding af passion og videnskab. Det er simpelthen en del af mig at have heste, så derfor gør det også ondt at skille sig af med dem, siger Mette Andersen med overbevisning.

- Jeg plejer at sige til købere, at de skal ikke tage sig af, at jeg tuder, når jeg har afleveret hesten. Det er OK, det må jeg gerne.