Lyt til artiklen:

Lydsvag og kraftfuld løvblæser

00:00
Hastighed: ???x
01:59

Abonnementsartikel

Tyske Stihl havde i lang tid fokus på de professionelle brugere, men har de sidste år også tilbudt et bredt sortiment af produkter til private og andre, der ikke bruger produkterne så meget.

- Mange tror, at vi kun henvender os til professionelle, men vi har produkter til alle. Inden for løvblæsere har vi alt fra små lette batterimodeller til mindre opgaver til store rygbårne og benzindrevne løvblæsere til rigtig store arealer, siger Henrik Tångberg, der er Technical Customer Support hos Stihl Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nem at bruge

BGA 57 tilhører batterisystemet AK, hvilket betyder, at den kan bruges med samme batteri som mange andre maskiner fra Stihl. Løvblæseren kan købes som et komplet sæt med batteri og oplader eller som enkeltstående maskine.

-BGA 57 er en støjsvag, men samtidig kraftfuld løvblæser, der ikke ødelægger det gode naboskab, men passer godt til arbejde i boligområder, i kolonihaven og i andre lidt lydfølsomme områder. Den er også meget velafbalanceret, hvilket betyder, at den ikke belaster håndleddene, men sikrer bekvem og ergonomisk brug, siger Henrik Tångberg.

Takket være det justerbare blæserør kan maskinen nemt tilpasses brugerens højde. Desuden har BGA 57 trinløs hastighedskontrol og et slankt design.

rich-media-2
Den nye løvblæser fra Stihl har et lydeffektniveau på 90 dB og vejer 2,2 kilo med batteri. Pressefoto.

Mange muligheder

En løvblæser har mange anvendelsesmuligheder, og er dermed ikke kun effektiv til nedfaldne efterårsblade. Det er også et perfekt hjælpemiddel til at fjerne græs efter plænen er klippet eller kanterne trimmet samt rengøre fliser og terrasser for sand og grus. Og når hækken er klippet, og blade og småkviste skal samles sammen, er løvblæseren også god at have ved hånden. Og skulle vi være så heldige, at vejrguderne lader det sne, så er løvblæseren perfekt til at blæse nyfalden sne væk - for eksempel på bilen.

Til dem, der skal til at vælge løvblæser, anbefaler Henrik Tångberg, at man starter med at vurdere størrelsen af det grønne område, og hvor meget man forventer at komme til at bruge løvblæseren.