Lyt til artiklen:

100 procent grøn varme - uden ekstra regning

00:00
Hastighed: ???x
03:09

Abonnementsartikel

De 185 husstande i byen Ulbjerg i Nordjylland, der er tilknyttet byens kraftvarmeværk, kan glæde sig i disse dage, hvor alle snakker om den grønne omstilling. Uden at skulle have fingrene i pengepungen, får de nemlig 100 procent grøn energi ind i radiatorerne til samme pris, som de tidligere gav for naturgassen.

Forklaringen er en forudseende bestyrelse i kraftvarmeværket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi startede i 1991 med et såkaldt barmarks-værk, et kraftvarmeværk opvarmet med naturgas. Dengang var der ingen afgift på naturgas. Det kom der så i 1994, og så var der ingen penge at tjene på det, fortæller varmemester på Ulbjerg Kraftvarmeværk, Jens Peter Christensen.

I stedet vedtog den daværende regering at give barmarksværkerne et energitilskud, hvilket for Ulbjergs vedkommende var på en million kroner. Problemet var så bare, at man i 2013 besluttede at fjerne tilskuddet fra den 1. september 2018, og så var gode råd dyre.

- Vi begyndte at undersøge alternativerne til naturgassen. Vi kiggede på solenergi og træpiller, men så kom vi i kontakt med Christian Larsen og Lene Bach Sørensen fra Maskinfabrikken Reka A/S. Vi var ude at se et varmeværk, de havde installeret på en stor herregård, og det faldt vi fuldstændigt for, siger han.

rich-media-2
Fra venstre er det direktør Christian Larsen og sælger Lene Bach Sørensen, Reka, samt varmemester Jens Peter Christensen. Foto: Bo Andersen.

Ren grøn løsning

Det endte med, at Ulbjerg Kraftvarmeværk bestille et biobrændselsanlæg på 900 kilowatt til halm og flis, og ifølge direktør Christian Larsen fra Reka, kan borgerne i byen være godt tilfredse med den beslutning.

- Forbrugerne i Ulbjerg kan være glade for, at de har en forudseende bestyrelse. De varmeværker, der stadig kører med naturgas, får ingen tilskud i dag, så de har fået fordoblet varmeprisen. Ulbjerg kan holde prisen nede, fordi de har være forudseende og investeret hurtigt, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over at holde prisen nede, så kan man også glæde sig over, at varmen i radiatorerne er 100 procent grøn. Halmen til fyret kommer fra lokalområdet, og selv asken fra værket bliver ført tilbage til markerne. Hertil kommer, at der også er tænkt grønt i produktionen.

- Vi producerer det hele selv på Reka, og det tilpasses 100 procent kunden. Vi kan bygge stort set hvilken som helst løsning, kunden vil have, og de få ting, vi ikke selv kan producere, får vi lavet hos lokale underleverandører. Vi holder det så tæt på som muligt for at undgå unødig transport, siger Lene Bach Sørensen fra Reka.

Hertil kommer, at virksomheden har investeret så meget i solceller, at både produktionen samt alle de ansattes private forbrug er C02-neutral. Og endda mere til.

rich-media-4
Halmen kommer fra lokale leverandører. Ballerne føres automatisk ind i anlægget fra det tilstødende lager. Foto: Bo Andersen.

Nye tilskudsregler

Selv om der lige er vedtaget nye regler per 1. oktober for tilskud til moderne energiløsninger, så er der stadig mulighed for at søge om tilskud til biobrændselsanlæg. Blot ikke til de nuværende barmarksværker.

- Andre kan søge. Det gælder for eksempel herregårde, grisebønder, minkfarme eller en almindelig virksomhed, siger Lene Bach Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis du har en gammel herregård med en del huse koblet på systemet, så er sådan en løsning en rigtig god idé, siger hun.