Lyt til artiklen:

SE VIDEO: Flishugger med forrygende appetit

00:00
Hastighed: ???x
03:19

Abonnementsartikel

Hvis du er typen, der rent faktisk nyder turen til genbrugsstationen med traileren fyldt op med afskårne grene og kviste fra haven, så behøver du ikke at læse videre. Men hvis du synes, at det ikke er den sjoveste måde at spendere en lørdag eftermiddag på, så bliv hængende.

I vores evige søgen efter at finde maskiner, der kan spare både tid og penge - måske mest tid - har test-teamet fra FriGear denne gang kastet sig over en flishugger. Ikke en kæmpe flishugger, som du ser i skovene rundt omkring, hvor de store maskiner kan æde sig igennem både små og større træer, men en mindre en af slagsen, der er beregnet til brug i en ganske almindelig parcelhushave.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi har kigget på en flishugger fra DK Tec, og der er tale om en kraftig, mobil flishugger, der kan spændes efter en havetraktor. Hvis man ikke har en sådan, er den udstyret med et bærehåndtag, så man kan trække den rundt ved almindelige muskelbrug.

Flishuggeren er udstyret med en 402cc benzinmotor, der yder 15 HK. Ifølge maskinens specifikationer kan den klare grene med en tykkelse på op til ni centimeter, og det er alligevel en pæn sjat. Vægten er 215 kilo, hvilket lyder af meget, men den er faktisk til at håndtere - også uden brug af havetraktor.

Tragten fører ned til en vendbar valse med to knive, der drives af to kileremme. Med andre ord er der tale om relativ simpel mekanik.

rich-media-2
Flishuggeren fra DK Tec kommer med en 422cc motor med 15 HK. Foto: Bo Andersen.

Ikke lydløs

Motoren er både udstyret med manuelt starthåndtag og elstarter. Det betyder med andre ord, at du ikke skal flå armen i stykker for at få gang i maskinen. Og vi kan lige så godt sige det med det samme: Den er ikke lydløs. Faktisk larmer den så meget, at du skal bruge høreværn, da niveauet når et godt stykke over 90 dB.

Vi valgte at gå forsigtigt til værks og fodrede bæstet med lidt tyndere grene. Det tager lige et par minutter at finde ud af, hvordan man bedst fodrer tragten, men så snart, at grenene når ned til knivene, bliver de nærmest flået igennem og spyttet ud gennem tuden i form af træflis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Langsomt arbejdede vi os op til de maksimale ni centimeter i diameter, og på intet tidspunkt tøvede maskinen med at æde de tykke grene. Faktisk blev vi lidt overvældet over den kraft, hvormed grenene blev flået ud af vores hænder og hevet gennem maskinen.

Og her er et andet godt råd: Sørg for at have et par gode arbejdshandsker på under arbejdet, ligesom sikkerhedsbriller er et absolut "must".

rich-media-4
Med en flishugger er det nemt at få ram på haveaffaldet. Foto: Bo Andersen.

Grovæder

Til testen havde vi egentlig samlet en god portion grene, tykke og tynde, men de var fræset i stumper og stykker i løbet af få minutter, så vi måtte gå på jagt efter nyt træmateriale for at holde maskinen kørende.

Flishuggeren kan som nævnt spændes efter en havetraktor, og de pænt store luftgummihjul gjorde, at det var nemmere at køre rundt med maskinen, end det var at slæbe rundt med de tykke grene.

Konklusion

Flishuggeren fra DK Tec er enkel, kraftig og gør sit arbejde med en imponerende kraft takket være de 15 HK. Den er selvfølgelig ikke til decideret skovarbejde, men den er glimrende til brug i haven, på gården eller i en mindre virksomhed. Elstarteren virkede perfekt, og det hele kørte efter bogen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi vil dog råde alle at kontakte til eventuelle naboer inden opstart. Maskinen larmer - med god grund - og det kunne jo være, at naboen også gerne vil af med noget haveaffald.

rich-media-6
Flisudkastet kan styres, så flisen rammer hvor man gerne vil have det. Foto: Bo Andersen.