Abonnementsartikel

I disse uger og måneder er det svært at forestille sig store events med tusinder af deltagere. I 2022 er Danmark vært for den største ridesportsbegivenhed nogensinde, ECCO FEI World Championships Herning, og derfor er det nødvendigt at starte planlægningen nu.

Arrangørerne er klar til at sætte de første, ganske særlige billetter til salg. Det sker søndag den 15. november fra kl. 12.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Der er tænkt nye tanker om billetsalget, og det giver mulighed for at få en ekstra oplevelse ved VM, hvor disciplinerne dressur, springning, paradressur og voltigering afvikles.

- I erkendelse af, at mange gerne vil nyde lidt ekstra luksus, samtidig med at de følger sporten tæt fra en optimal placering, har vi udviklet et helt nyt billetsystem med First Class- og Business Class-billetter, siger en af arrangørerne bag, Jens Trabjerg.

Det er MCH Messecenter Herning, som danner den fysiske ramme omkring verdensmesterskabet. Det forventes, at ca. 1000 heste vil deltage i Herning2022 - VM Ridesport. MCH Arena omdøbes ved lejligheden til Stutteri Ask Stadium med plads til 10.000 tilskuere, og ude på den nuværende VIP-parkeringsplads opbygges Stadion II med siddepladser til ca. 3.000. Også Jyske Bank Boxen tages i brug, da afviklingen af voltigering (akrobatik på hesteryg) skal finde sted indendørs.

Billetter med ekstra luksus

First Class- og Business Class-billetter er de første og eneste billetkategorier, der bliver åbnet i år.

First Class-sektionen på Stutteri Ask Stadium byder publikum velkommen via egen indgang og med tilhørende toiletfaciliteter. I loungen, som er tilknyttet siddepladserne inde på stadion, vil der være let bespisning samt øl, vand, vin og kaffe. Her er der plads til at slappe af i pauserne, nyde hyggeligt samvær med fri adgang til mad og drikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Business Class-sektionen har ikke adgang til loungen, men har egen indgang og toiletfaciliteter.

Begge sektioner er placeret på de bedste pladser på stadion med stoleovertræk, tæppe og lækker goodiebag. Billetterne kan erhverves som dagsbillet eller partoutkort.