Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nu kan du tage kørekortet med på mobilen
Danskerne behøver ikke længere huske det fysiske kørekort, når de skal køre bil. Fra i dag er det nemlig muligt at downloade en digital udgave af kørekortet, der både fungerer som gyldigt kørekort i Danmark og som ID-bevis i lighed med det velkendte lyserøde kørekort.
Appen "Kørekort" ligger klar til download til både Android og iOS. Når man har downloadet appen og logget ind med NemID, aktiverer man sit digitale kørekort ved at scanne sit pas og hente den billedfil, som er i alle pas. Det sikrer, at billedet kun ligger på ens egen telefon og ikke lagres andre steder.
Fokus på sikkerhed
- Fra i dag kan danskerne tage kørekortet med på mobilen, så det altid er ved hånden - også selv om man skulle have glemt sin pung derhjemme. Det digitale kørekort er et af de første af sin slags i verden, og det er udviklet med fokus på sikkerhed og brugervenlighed. Med appen har man altid et gyldigt og sikkert ID på sig, når man har behov for at identificere sig i dagligdagen, ligesom man ikke risikerer en bøde, hvis man skulle glemme det fysiske kørekort. På den måde er appen et enkelt digitalt værktøj, som gør hverdagen lidt lettere for danskerne. Den mulighed tror jeg mange vil tage godt imod, siger finansminister Nicolai Wammen siger.
Transportminister Benny Engelbrecht tilføjer:
- Det er naturligt, at teknologien følger med vores behov, og telefonen har efter-hånden overtaget stort set alle tegnebogens funktioner. Den nye kørekort-app er med til at understøtte, at alle bilister har det lovpligtige kørekort med i lommen, når de sætter sig bag rattet, fordi det fremover er muligt at have kørekortet både på telefonen og i pungen. Man skal dog huske at lade telefonen ligge i lommen mens man kører, for det er fortsat forbudt og farligt for trafiksikkerheden, at betjene en håndholdt mobiltelefon når man kører.
Frivilligt
Den nye kørekort-app er et frivilligt tilbud, og man skal fortsat beholde sit fysiske kørekort - også når man har downloadet appen. Det digitale kørekort er desuden kun gældende inden for Danmarks grænser.
Den nye app "Kørekort" kan hentes til både Android og iOS i Google Play og App Store fra den 24. november 2020.