En stor tysk undersøgelse viser, at biodiversiteten for 15 artsgrupper er højere i skov, som dyrkes, end i urørt skov. Ekspert mener, at undersøgelsen bør være en øjenåbner for politikere.

Mere urørt skov vil ikke nødvendigvis gavne biodiversiteten. Tværtimod. En tysk undersøgelse i bøgedomineret løvskov viser, at biodiversiteten generelt er mindre i urørt skov end i dyrket. Undersøgelsen har set nærmere på sammenhængen imellem biodiversitet og forskellige driftsformer i skove.

Undersøgelsen hedder: 'The impact of even-aged and uneven-aged forest management on regional biodiversity of multiple taxa in European beech forests'. Forfatterne er tyske forskere. Det er blandt andre den tyske professor Christian Ammer fra Göttingen.

Kilde: Magasinet Skovdyrkeren.

Undersøgelsen er udført i Tyskland, på et 400 kvadratkilometer stort område. Her har forskerne sammenlignet biodiversitet i skove, som har været dyrket med forskellige driftsformer i mange årtier.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Tre forskellige driftsformer

Den ene driftsform er jævnaldrende bevoksninger, som dyrkes med skærmforyngelse. I denne driftsform forynges skoven naturligt efter en rotation på 140- 250 år. Foryngelsen resulterer i en ny generation ens-aldrende bevoksning.

Den anden driftsform er plukhugst. Her har træerne i bevoksningerne forskellige aldre, og man plukker løbende enkelttræer ud af bevoksningerne. Når man tynder sker det i princippet i alle aldersklasser og dimensioner i de enkelte bevoksninger. Dyrkningssystemet har i mange år været anerkendt som en central del af tysk naturnær skovdrift.

Den tredje og sidste metode er den urørte skov, hvor man helt overlader skoven til naturen.

Skærmforyngelsen har været praktiseret i to århundreder. De urørte skovbevoksninger har ligget urørte i 20-70 år.

Urørt skov scorer lavt

Hovedkonklusionen er, at der er mere biodiversitet i skov, der dyrkes med velkendte skovbrugsmetoder, end i urørt skov. Topscorer på generel biodiversitet er skærmforyngelse. Derefter følger plukhugst.

Begge skovdyrkningssystemer indgår i Naturstyrelsens naturnære skovdrift, men ofte fremhæves netop plukhugsten som det bedste for biodiversiteten. Undersøgelsen lægger altså op til et eftersyn af den opfattelse. Blandt de tre undersøgte driftsformer findes mindst biodiversitet i urørt skov. Fremtiden kan naturligvis ændre på dette, men undersøgelsens resultater maner til besindighed.

Selvom undersøgelsen er udført i bøgeskov i Tyskland, er den relevant for danske forhold.

- Jeg vil bestemt mene, at man kan overføre resultaterne til danske forhold. Det er en stor og solid undersøgelse, og resultaterne er troværdige, siger Palle Madsen, selvstændig skovforsker med firmaet InNovaSilva ApS og tidligere professor ved Skovskolen, Københavns Universitet.

- Men der er også svagheder ved undersøgelsen. Hagen er, at det ikke er et egentligt forsøgsdesign, der er stillet op. Man har derimod undersøgt bevoksninger, som allerede er etableret og allerede drives forskelligt. Men omvendt er det jo næsten umuligt at lave et egentligt forsøgsdesign, hvor man deler skov op i forskellige parceller med forskellige driftsformer og så følger biodiversitetens udvikling i større parceller af eksempelvis 500 hektar, lyder det fra Palle Madsen.