Når sne og frost forsvinder fra foldene med forårets komme, bliver det igen relevant at være opmærksom på risikoen for sandophobning i hestens tarmsystem. Her kan loppefrøskaller være et effektivt middel - både forebyggende og behandlende.

Hestens velfærd er for de fleste hesteejere oftest i stor fokus. Og når mængden af græs på foldene er lavt, som det er lige nu, skal man være opmærksom på, hvad hesten finder af føde på jorden.

Det er nemlig sandsynligt, at hesten kan finde på at spise planterødder og andre ting, som kan tilføre sand og jord i hestens fordøjelsessystem. Og det kan udvikle sig til et større problem i form af sandkolik som i værste fald kan udvikle sig til tarmslyng.

Nu kan man jo ikke lige instruere sin hest til, at den ikke må indtage sand. Men der er trods alt værktøjer, man kan tage i brug til udfordringen. Loppefrøskaller kan have en forebyggende effekt på sandophobningen, ligesom de kan afhjælpe problemet.

Loppefrøskaller virker på den måde, at de, når de kommer i forbindelse med vand, danner en geléagtig masse, som er i stand til at opfange sandet i hestens tarmkanal. Gelémassen indkapsler sandet og fører det så med gødningen ud ad hestens tarmsystem.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Desuden har skallerne en gavnlig virkning i forhold til at stabilisere fordøjelsen på hesten samt regulering af blodsukker.

Hun kæmper for at redde

Se også:

Hun kæmper for at redde "The Greatest Horse"

Højsæson

Normalt er vi på denne tid af året i højsæsonen for indtag af sand i hestens tarmsystem.

Det fortæller Cand. Agro Sussi Tomasen, som er produktchef hos Biofiber Damino A/S. Firmaet sælger blandt andet loppefrøskaller til heste og har i mange år specialiseret sig i netop disse. loppefrøskaller skal gives som et tilskud til hestens normale fodring.

- Nogle heste tildeles loppefrøskaller hele tiden, andre får det i perioder. Står en hest på boks de fleste dagtimer eller går på ordentligt græs, er det måske ikke så relevant at give dem tilskuddet, hvis det er sand i tarmen, man tænker på.

Men er der tale om eksempelvis en islænder, der går ude hele året på en fold med mindre græs eller på jordfold, eller heste der har mange udetimer på fold med lidt græs, så kan det være meget relevant at kigge på loppefrøskaller, siger Sussi Tomasen.

I for- og efterårsmånederne kan man ifølge Sussi Tomasen godt se hesten skrabe efter og spise planterødder, selvom den har adgang til græs eller andet grovfoder på folden.

- Græsrødder er lidt for hesten, hvad små bønnespirer er for mennesker. De vil gerne have dem, for de er lidt sprøde og sødlige især om foråret, fortæller hun.

Sand og jord kan også finde vej til hesten i eksempelvis grovfoder og halm, der ikke er bjærget korrekt. Hvis der fodres ude, kan det være tabt foder, som pilles op, eller gulerødder, der ikke er ordentligt rengjorte. Så der er mange områder, hvor man skal være opmærksom som hesteejer.

Symptomer på sandophobning

Inden man bliver helt bekymret over hestens mulige indtag af sand eller jord, kan man begynde med at observere hestens adfærd. Der er flere symptomer der kan pege på problemer med sandophobning i tarmen. Det kan være nedsat ædelyst, svedudbrud, uro, skiftende tilstand med periodevis koliksmerter og periodevis tilsyneladende bedring, hvor hesten drikker og æder normalt, vandig gødning med store mængder sand, tør og sparsom gødning, generel modløshed og utilpashed og at hesten taber sig. Man kan tjekke, om der er sand i hestens gødning, ved at fylde nogle få hestepærer og noget vand i en klar plasticpose. Posen lukkes, og den rystes godt, indtil pærerne er opløst og eventuelt sand frigjort. Posen holdes derefter i ro i 10-15 minutter. Hvis der er sand i gødningen, vil sandet nu kunne ses i bunden af posen. Hvis det ikke kan ses, kan man gnide med fingrene uden på posen langs bunden, og mærke efter sand i bunden.

Man bør gentage dette check over nogle dage, for at se det totale billede, da det kan variere, hvor meget sand der er i hver afsætning af gødning- Vil man være helt sikker, kan man få dyrlægen til at lytte til hestens tyktarm med et stetoskob, tage et røntgenbillede eller foretage en ultralydsscanning.

De to sidste metoder anses for at være de sikreste og de bedste til at diagnosticere hesten korrekt.

Hvis man vælger, at ens hest skal have en udrensning for sand i tarmen, så kan man give hesten en kur med loppefrøskaller. En sådan kur tager ifølge Sussi Tomasen 30 dage, hvor man giver hesten 20 gram rene loppefrøskaller pr. 100 kilo hest.

Vil man vedligeholde efter kuren, kan man give hesten 10 gram pr. 100 kilo hest i den periode, man finder det nødvendigt.

Man skal dog være opmærksom på, at man benytter et produkt med rene loppefrøskaller. Bruger man hele loppefrø, skal man sætte dosis betydeligt op, da kernen ikke har en effekt på hestens tarmsystem. Bruges der et produkt, der indeholder andre ingredienser end loppefrøskaller, skal man være opmærksom på at dosis er høj nok.