Lyt til artiklen:

Stihl lancerer ny generation iMow

00:00
Hastighed: ???x
02:36

Abonnementsartikel

I foråret 2021 udvider Stihl udvalget af robotplæneklippere og introducerer RMI 522 C, som er udstyret med den nye Direct Drive Home-funktion, som giver optimeret returnering til ladestationen efter afsluttet klippetid.

Det skriver producenten i en pressemeddelelse, hvor det også fremhæves, at iMow er blandt de hurtigste og mest støjsvage robotplæneklippere på markedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stihls udvalg af robotplæneklippere indeholder en model til alle græsarealer og behov. Det gælder fra 4-serien, til de små arealer, op til 6-serien, som kan klare græsarealer på op til 5.000 m2.

I maj 2020 blev iMow RMI 632 desuden kåret til Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk.

Slankere design

Op til sæsonen 2021 lancerer Stihl en ny iMOW, der supplerer det allerede brede udvalg af robotplæneklippere. RMI 522 C bliver den første model fra Stihl med den nye intelligente Direct Drive Home-funktion og et slankere design.

- iMow RMI 522 C er en intelligent robotplæneklipper, der afbilder græsarealet under brug. Den lærer dels arealet udenad, og dels hvor der findes midlertidige og permanente forhindringer, samt hvor ladestationen er placeret, så den hurtigt kan køre tilbage, når det er tid til at lade batterierne op. Den nye funktion øger ikke bare effektiviteten, men mindsker også eventuelle hjulspor langs græsarealet, siger Per Kristiansen, som er teknisk iMow servicekoordinator hos Stihl Danmark.

Alle robotplæneklippere fra Stihl er udstyret med en solid kniv, som giver en effektiv klipning og findeler det afklippede græs, så der opnås optimal gødningseffekt. En sikkerhedsfunktion på hjelmen slår knivsystemet fra, når robotten løftes op fra jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Robotplæneklipperne stopper og skifter retning, når de støder på en forhindring, og den bevægelige hjelm beskytter også mod vind og vejr. iMow er desuden udstyret med tyverisikringslarm og pinkode.

Tænk før køb

Per Kristiansen har et par råd til dem, der står over for at skulle vælge robotplæneklipper:

Tag først og fremmest udgangspunkt i græsplænens størrelse, og overvej derefter, hvor længe du ønsker, at robotten skal klippe, og om du vil kunne styre den via app.

- Det vigtigste råd er dog, at man altid tager en grundig snak med sin nærmeste Stihl iMow-forhandler, der alle har stor erfaring i at hjælpe med at vælge præcis den model, der passer til den enkelte have, siger Per Kristiansen.