Lyt til artiklen:

Nyt kilesystem til terrasser

00:00
Hastighed: ???x
02:35

Abonnementsartikel

Danskerne har for alvor fået mod på at bygge selv, og mange er gået i gang med gør-det-selv projekter i stor stil.

Det har fået firmaet Knudsen Kilen til at kaste sig ud i at udvikle et nyt system til at gøre det nemmere at renovere den gamle terrasse eller bygge ny.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Nemmere terrasse

En gør-det-selv terrasse kan være en stor mundfuld for mange, da de er svære at bygge korrekt og gøre plane.

Det har fået Knudsen Kilen til at udvikle et nyt opklodsningssystem, som benyttes i stedet for mursten og træklodser, der ellers har været normen. Ifølge firmaet gør terrassesystemet det nemt for gør-det-selv folket at lægge en perfekt plan og lige have- eller tagstrøterrasse uanset underlagets niveauforskelle og ujævnheder.

Systemet består af en række frostsikre og UV-bestandige kiler i genbrugeligt PE-plast, som ikke påvirkes af fugt, råd eller svamp, der kan være et problem, hvis vejret er dårligt eller projektet strækker sig på tværs af årstiderne. Kilerne justeres let til den højde, man ønsker, og kan bruges på alle underlag samt tagpap.

Producenten af det nye system giver selv en vejledning i, hvordan man kommer i gang.

rich-media-2
Knudsen Kilen har udviklet et nyt terrassesystem, som indeholder kilesæt af tre dele til opklodsning, der gør det nemt at bygge en plan have- eller tagterrasse. Pressefoto.

Sådan gør du - forberedelse

Skal du lave tagterrasse, skal du være sikker på, at konstruktionen under kan holde til vægten af terrassen. Derfor skal du sikre dig, at underlaget er stabilt og trykfast. Højde- og niveauforskelle kan du udligne med kilerne og et vaterpas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overvejer du at udvide terrassen med for eksempel spabad, udekøkken og lignende, skal terrassen understøttes med ekstra opklodsninger.

rich-media-4
Systemet består af en række frostsikre og UV-bestandige kiler i genbrugeligt PE-plast. Pressefoto.

Materialer og dimensioner

Er træet trykimprægneret, bør strøerne være minimum 45 mm brede og 70 mm høje. Er strøerne af løvtræ, bør de være minimum 95 mm høje.

Opbygning og afstand: Strøerne skal lægges efter træets type og dimensioner. Dog anbefaler firmaet, at der maksimalt er 55 cm mellem strøerne for at sikre den bedst mulige bæreevne og stabilitet.

Husk, at nogle terrassebrædder kræver mindre afstand mellem strøerne, og det er altid er terrassebræddernes minimumsafstand, der er gældende.

Opklodsning

Første opklodsning bør sættes maksimalt 50-80 mm fra yderkanten af tværstrøen. De næste opklodsninger sættes maksimalt 250 mm fra den første opklodsning. Herefter bør der maksimalt være 500 mm mellem opklodsningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Husk, at nogle strøtyper, som for eksempel komposit, kræver kortere afstand mellem opklodsningerne.