Lyt til artiklen:

"Nordens giraf" på vej i naturnationalparkerne

00:00
Hastighed: ???x
01:51

Abonnementsartikel

De nye naturnationalparker på statens arealer bliver uden skov- og landbrugsproduktion og vil udvikle sig til en mosaik af forskellige naturtyper, der skal give gode levesteder for pressede og truede arter. Og store græssende dyr bliver en helt naturlig del af de fremtidige økosystemer og skal være med til at udvikle den nye natur.

Sådan lyder nogle af de centrale elementer i planerne for naturnationalparkerne i Fussingø ved Randers og i Gribskov i Nordsjælland, som Miljøminister Lea Wermelin sammen med aftalekredsen SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet nu kan præsentere. Planerne er udarbejdet i samarbejde med både eksperter, interessenter og lokale borgere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Naturen er presset, og arter forsvinder i et skræmmende højt tempo. Her er naturnationalparkerne en del af løsningen, blandt andet fordi de skaber flere værdifulde levesteder for dyr og planter. Til det formål spiller de store græssere en vigtig rolle. Jeg håber, at danskerne tager godt imod idéen om, at store græssende dyr også kan være for eksempel køer, krondyr og elge, som uden tvivl vil skabe spændende, vilde naturoplevelser, siger miljøminister Lea Wermelin.

Åbne for borgere

I de to første naturnationalparker får de naturlige dynamikker lov til at folde sig ud sammen med store græssende dyr som hjorte, kvæg, og elge. Samtidig er der lagt vægt på, at parkerne bliver åbne for borgerne, der gerne vil ind og opleve den vilde natur og de store dyr.

I naturnationalparkerne vil naturen desuden blive hjulpet på vej med genopretninger af vådområder og andre biodiversitetsfremmende tiltag som for eksempel at fjerne ikke-hjemmehørende træer.

Miljøministeren sender projektforslagene på de to naturnationalparker i offentlig høring den 28. april.